Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • 5A fra Tarup Skole bager brød til deres frokost på Styrbæks
    5A fra Tarup Skole bager brød til deres frokost på Styrbæks

Du er her

50.000 børn laver verdens største smagseksperiment

Søger...

Nyhed Tusindvis af danske og norske elever fra 0. klasse til 3.G er med i MasseEksperimentet 2015, hvor de undersøger, hvorfor de foretrækker bestemte fødevarer frem for andre

Op mod 30.000 danske børn og unge fra 1350 klasser lægger næse, mund, refleksion og erfaringer til verdens største smagseksperiment i næste uge - det såkaldte MasseEksperimentet.

Eleverne, der er fra 0. klasse til 3.G, skal undersøge, hvorfor de bedre kan lide nogle fødevarer end andre. Samtidig undersøger eleverne, hvordan det, de kan lide, hænger sammen med deres genetik, kulturelle baggrund og sanser.

Det samme eksperiment finder sted i Norge, hvor 1000 skoleklasser, dvs. omkring 20.000 børn og unge, deltager.

"Eleverne vil opleve at være med til at skabe ny viden, for vi kan ikke gøre dette her uden dem. De lærer sig selv bedre at kende og får mulighed for at diskutere, at der er en mangfoldighed i hvem vi er – genetisk og madkulturelt – og at der er gode grunde til, at vi kan lide forskellige ting," siger lektor Michael Bom Frøst, der leder forskerholdet bag årets eksperiment.

Smag og læring i kæmpeskala

Eksperimentet er udviklet af Danish Science Factory i samarbejde med Institut for Fødevarevidenskab (FOOD) på Københavns Universitet, og årets MasseEksperiment er koblet til Smag for Livet.

"Smag for Livet ønsker at sætte smagen i centrum for læring, og dette her er en kæmpeskala, hvor vi får lov til at gøre det," siger Michael Bom Frøst, som fremhæver de helt unikke muligheder i eksperimentets størrelse.

Eleverne kan selv indberette deres forsøgsdata via deres computere og tablets, og forskerholdet regner med at få data fra mindst 40.000 børn.

"Vi vil få et tværsnit af den danske og norske befolkning i en bestemt aldersklasse. Vi vil kunne sætte en procentsats på, hvad små genetiske forskelle gør i forhold til den madkultur, vi er vokset op i," siger han.

Genetiske forskelle og madkulturens betydning

Forsøget består af en spørgeskema-del, hvor eleverne giver input om deres baggrund, deres madvaner, hvad de bedst kan lide at spise og hvordan de forholder sig til nye og ukendte fødevarer.

Den anden del af forsøget er en lugt- og smagstest, hvor eleverne lugter til tre duftprøver og smager fem forskellige smagsprøver, som de bedømmer og rapporterer direkte ind til forskerne.

De mange data vil give forskerne et præcist billede af, hvordan elevernes smagspræferencer påvirkes af fx deres alder, deres følsomhed over for forskellige aromastoffer og madkulturen i det område, hvor de bor.

Forskerholdet forventer at være klar til at publisere resultaterne allerede 9. november 2015.

MasseEksperimentet finder sted hvert år. Tidligere har MasseEksperimentet fx kortlagt problemerne med indeklima i de danske skoler; at drikkedunke er bakteriebomber og at børn, der cykler eller går til skole, koncentrerer sig bedre end børn, der bliver kørt.

I 2008, hvor MasseEksperimentet også undersøgte aspekter af børns smag, viste det sig bl.a., at hvert tredje barn i skolealderen foretrækker at drikke noget, der ikke er sødt; at børn generelt er vilde med fisk, og at drenge har en sødere tand end piger.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Michael Bom Frøst er lektor i sensorik ved Københavns Universitet og tidligere leder af Nordic Food Lab. Hans videnskabelige baggrund er sensorik, med en stor viden om sensoriske metoder og viden om hvorfor vi kan lide det vi kan lide. Han forsker og underviser i snitfladen mellem naturvidenskab, gastronomi og oplevelse af smag.

Foto: Robert Elkjær.