Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Ved at bruge mikroskopi kan man forstå f.eks. de komplekse muskel- og bindevævsstrukturer, der nemt gør blæksprutter til en sej spise. Foto: Mathias P. Clausen
    Ved at bruge mikroskopi kan man forstå f.eks. de komplekse muskel- og bindevævsstrukturer, der nemt gør blæksprutter til en sej spise. Foto: Mathias P. Clausen

Du er her

Gastrofysiker får 9,9 mio. til forskning i bedre mad

Søger...

Nyhed Mathias P. Clausen bruger avancerede mikroskoper til at forklare, hvad der sker i maden, når vi tilbereder den. Det har han nu fået mulighed for at forske videre i.

Gastrofysiker og smagsambassadør Mathias P. Clausen er blevet tildelt et stipendium på 9,9 mio. kr. af Villum Fonden til at forske sig til en bedre forståelse af, hvad der sker i maden, når vi tilbereder den.

Håbet er at udvikle nye og bedre tilberedningsmetoder til forskellige typer madvarer og potentielt gøre planter eller dyr, som vi traditionelt ikke spiser i vores del af verden - f.eks. vandmænd eller blæksprutter - til mad, der smager godt.

"Vi bliver flere og flere mennesker på jorden. Derfor er der behov for, at vi udvikler vores mad, så vi får nye, velsmagende retter på bordet. Her er tilberedningen af maden helt central. I processen får maden den tekstur, som gør, om den er behagelig at spise. Maden kan blive blød, sprød eller måske sej, og når vi forstår de processer, kan vi optimere vores måde at tilberede mad på," siger Mathias P. Clausen.

Billeder af madens molekyler giver nyttig viden 

35-årige Mathias P. Clausen er lektor ved SDU Biotechnology og var i 2014 - 2018 postdoc i Smag for Livet, hvor han især arbejdede med at forske og formidle viden om smag i et naturvidenskabeligt perspektiv. F.eks. har han arbejdet med avancerede mikroskopiteknikker til at "se ind i maden" og med billeder af madens molekyler forklare f.eks. teksturen af flødeskum, marengs, tsukemono-syltede agurker og en række andre tilberedte madvarer. Viden, som er blevet givet videre til bl.a. kokkeelever, studerende og gymnasie- og skoleelever i Smag for Livets GastroLab og på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Hans nye projekt, "Advanced optical microscopy for imaging biological material in a culinary context", bygger videre på det forsknings- og formidlingsarbejde.

Omtalt i artiklen

Lektor

Smagsambassadør.

Mathias P. Clausen er lektor ved Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU.
Han har i 2014 - 2018 været deltager i Smag for Livet, hvor han både har bedrevet forskning og formidling i gastrofysik.

Mathias P. Clausen er nu smagsambassadør i Smag for Livet.