Gå til hovedindhold
  • Hvad bruger du smagsløgene til? Forforståelsen kan give et godt afsæt til arbejdet med smag. Foto: Stagbird
    Hvad bruger du smagsløgene til? Forforståelsen kan give et godt afsæt til arbejdet med smag. Foto: Stagbird

Du er her

Inspiration til smag - om at aktivere elevernes forforståelse

En god forklaring Forforståelsen kan åbne en passage mellem fagets begreber og metoder om smag på den ene side - og elevernes forståelse og interesse for smag på den anden side. Peter Brodersen forklarer her, hvordan en lærer kan bygge bro mellem faglige begreber og elevernes tænkning.

"Inspiration exists, but it has to find you working."
Pablo Picasso

ORDET INSPIRATION HAR EN LATINSK ROD, DER BETYDER INDÅNDING. Ordet kommer af verbet in-spirare, at indblæse, indgyde eller at begejstre. Her minder de historiske rødder os om, at inspiration ikke kun er en ressource, der selvantænder indefra, så at sige. Inspiration til emner om smag er i den forstand et mellemværende blandt aktører i klasserummet, og den opstår gennem elevens aktive samspil med omgivelserne, fx inspireret af dialogen med læreren og de aktiviteter om smag, som hun sætter i værk sammen med eleverne.

Når elever skal have inspiration til at gå på opdagelse i nye emner om smag, er deres forforståelse et centralt sted at indlede undervisningen. Overordnet er formålet med at aktivere forforståelsen et ønske om at bygge bro eller at åbne en passage mellem fagets eller flere fags begreber og metoder om smag på den ene side – og elevernes forståelse og interesse for smag på den anden side. I et interview om smag får elever i 6. klasse spørgsmålet: Hvad bruger du dine smagsløg til?

Nogle svarer, at det handler om at finde ”en balance mellem nydelse og sundhed” eller at ”justere mig på sociale situationer”. Andre fremhæver, at man kan bruge smagsløgene til ”at forhandle med mor om madpakken”, eller ”få variationer og oplevelser” eller ”få gode ferieminder med familien” (Højlund 2018). Man kan i en lektion aktivere elevernes forforståelse med det samme spørgsmål – og elevernes svar giver nu mulighed for at koble til begreber om smag som et fysisk, personligt og kulturelt fænomen. I dette eksempel kan lærerens mål med at aktivere forforståelsen være, at hun vil sammenligne elevernes hverdagsbegreber om smagsløg med udvalgte fagbegreber om smagsløg for derigennem at støtte elevernes veje ind i dagens emne.

Hvad er forforståelse?

I fænomenologien og hermeneutikken betyder det at have en forforståelse, at vi altid i krop og bevidsthed er rettet mod noget, og bevidsthed altid er bevidsthed om noget – vi fokuserer på noget for at uddrage og forstå mening og sammenhæng. På den måde håndteres dagligdagens gøremål ud fra pragmatiske forventninger om, hvordan tingene er, hvordan tingene skal fungere, og hvordan de kunne være (Schiermer 2013). Begreber, forestillinger og rutiner hjælper os ved møder på arbejdet, i trafikken eller under madlavning og tilsmagning. Det er tillærte skemaer om det forventede, som vi orienterer os efter (Schutz 2005: 80ff). Og stillet over for nye situationer og emner, griber vi fat i bagagen af viden, færdigheder og holdninger til smag for at sætte det nye sammen til en eller anden form for meningsfuld sammenhæng.

Forforståelsen er ”den baggrundsviden og de forventninger og forudfattede meninger, der tilsammen danner den sammenhæng og horisont”, som står til rådighed til forståelse af noget nyt (Hansen 2011). Hvad smag angår, er forforståelse rundet af vores fysiologiske sansning, af vores erfaringer med at smage på dette eller hint, og den udspringer fra kulturelle livsbaner, vi har deltaget i (Carlsen 2012: 25ff; Mouritsen og Styrbæk 2015: 5f; Waterman 2011: 67). Det kan den norske forfatter Karl Ove Knausgård tale med om, han har smagt på blommer fra haven:

"Samtidig med at mørket begynder at tætne om natten, i slutningen af juli og begyndelsen af august, som om det bliver en anelse fugtigere og ikke længere opløses lige så let i luften, begynder blommerne at modnes. Den søde, saftige smag har derfor altid et strejf af melankoli over sig; sommeren er forbi for denne gang (…) Det blev ikke, som jeg havde forestillet mig, siger smagen af blomme, og nu er det for sent. Det er den ottende august i dag, og på det gamle blommetræ midt i haven, hvis vandretvoksende grene er støttet af krykker, er næsten alle blommerne, som vender mod syd og vest, modne. Jeg spiste et par stykker tidligere i dag, stående på græsset i den friske, kølige vind, og i melankolien som smagen vakte, var der også noget godt, tanken om det almindelige liv, som snart begyndte, med sine grænser og rutiner, det efterår og den vinter, som ikke bærer på nogen løfter. Smagen fik mig også til at tænke på barndommen, mørket i slutningen af august, aftenerne hvor vi gik på blommerov i de gamle haver på Gamle Tybakken, som i mindet hang sammen med krabbemiddage, også en foreteelse som fandt sted de sidste sommerdage, hvor væggen mod efteråret havde åbnet sig og det mørke begyndte at komme glidende ind sammen med vindene."
Karl Ove Knausgård (2017): 326 – 327.

Knausgård bider i blommen, og så sker der noget. Det subjektive smagsindtryk her og nu vekselvirker med kulturelle, mere objektive smagsmarkører, der dukker op fra Knausgårds erindringer til familiehistorien og til lokalsamfundet. Blommesmagen kalder en melankolsk stemning ved årstidernes skift frem: ”… væggen mod efteråret havde åbnet sig og det mørke begyndte at komme glidende ind sammen med vindene.”

En smagsoplevelse kan sætte flere ting i gang. Den kan, som i dette tilfælde, åbne for begreber (melankoli), den kan associere til stemninger (mørket begynder at tætne), og den griber ledetråde (krabbemiddage). En intuitiv forforståelse er aktiveret hos Knausgård, og hans smag på blomme har været inspiration til yderligere fordybelse i at skrive et kort essay om blommers betydning. Ganske vist er der her tale om en voksen forfatters forforståelse og fordybelse – men det er den samme historie for elevernes vedkommende. Det praktiske spørgsmål til undervisningen i morgen er, hvordan vi kan aktivere deres baggrundsviden, deres forventninger og forudfattede meninger om det emne, elevernes sanser og begreber skal åbnes for?

Hvilke mål kan ligge til grund for at aktivere elevernes forforståelse?

Forskning peger på, hvordan aktivering af elevernes forforståelse har markant betydning for deres muligheder for at tilegne sig nyt stof (Mercer 2008; Helmke 2013; Hattie 2013; Plauborg 2010). Med en aktiveret forforståelse er der noget at knytte an til og danne mening ud fra, og fra kognitionsforskningen ser vi, hvordan forbindelser mellem sprog og begreber, billeder og forestillinger og kropslige fornemmelser kan bidrage til, at vi repræsenterer og forstår det, vi skal lære om.

I praksis kan læreren have flere mål i spil ved at trække elevernes forforståelse om smag ind i sin planlægning. Det kan være, at hun

  • ønsker at forstå elevernes forudsætninger om fx grundsmage for derigennem at kunne koble elevernes udspil til det indhold om smag, de kommer til at møde i forløbet
  • vil kategorisere elevernes forskellige bidrag om smag for at støtte deres overblik
  • har til hensigt at opdele elevernes bidrag til hierarki af begreber om smag, fra centrale begreber til mere perifere begreber over til begreber, der falder uden for emnet
  • går efter at sammenligne centrale fagbegreber om smag med elevernes hverdagsbegreber om smag
  • tilstræber at stimulere elevernes motivation for smag gennem en overraskelse, noget mærkeligt eller pirrende

Andre mål kan være på spil. Og som det fremgår, kan flere mål på samme tid give retning for en aktivitet. Men hvordan kan læreren gribe sagen an? Mere konkret: Hvordan kan hun aktivere forforståelse og bygge bro mellem elevtænkning og fagbegreber?

Inspirationskilder til forforståelsen

For at danne et overblik over mulighederne kan man tage udgangspunkt i en refleksionsramme – eller en model med nogle koordinater for nedslag i forforståelsens forgrenende delta. Man kan fx gå til den didaktiske firfeltsmodel om virksomhedsformer (se artiklen Elevens virksomhed - med smagen i centrum i madkundskab). Hvordan kan denne model give inspiration til ideer og aktiviteter, der skal fremkalde elevernes forforståelse?

Modellen er, som navnet siger, funderet på fire former for virksomhed, nemlig sanselig og æstetisk virksomhed, analytisk og begrebslig virksomhed samt en praktisk håndværksmæssig og en kommunikativ dialogisk virksomhed. Vi skal se nærmere på, hvordan de fire former for virksomhed på hver deres måde kan være med til at give inspiration til elevernes forforståelse.

 

Sanselig og æstetisk inspiration: Læreren indleder emnet med at skabe fokus og opmærksomhed på konkrete eller æstetiske genstande. Eleverne skal opleve og reflektere over disse genstande gennem flere forskellige sanseindtryk og gennem æstetiske afgørelser. I et eksempel har læreren placeret en tvebak, en makron og den italienske småkage cantuccino (flertal: cantuccini) på en tallerken. Eleverne skal tilberede en æblekage, og læreren stiller dem over for valget mellem disse tre elementer. Det drejer sig om at finde et sprødt og knasende element i bunden af kagen, der kan spille op til de kogte æblers bløde konsistens og søde smag. Tvebak, makron eller den italienske småkage cantuccino. Tre forskellige former for hårdhed, sprødhed og sødhed. Eleverne smager. Hvordan føles fx tvebakkens knasende spektakel i munden, og hvordan vil den spille op til den kogte, kølige grød? Eleverne opmuntres til at formulere erfaringer om sprødhed, hårdhed og sødt i relation til kager generelt og specifikt æblekage. Desuden opfordrer læreren eleverne til at forholde sig til balancen mellem kagebunden, æblegrøden og flødeskummet. Og læreren introducerer fagbegreber som tekstur og mundfølelse, og hun udfordrer eleverne på begreber som cremet, hård, fast, luftig og flydende.

De vigtigste kvaliteter ved denne inspiration består i elevernes sanselige nærkontakt med smagsindtryk og i deres muligheder for at trække på æstetiske smagsdomme om ingrediensers smag i sig selv og deres betydning som ingrediens i en ret som helhed.

 

Analytisk og begrebslig inspiration: Timen begynder med, at læreren præsenterer et nyt emne gennem udvalgte begreber. Et eksempel kan vi hente fra en klasse, der har om smag og mundfølelse og lugtesans, hvor læreren holder fem minutters powerpointoplæg med få slides med illustrationer.

Læreren fremlægger, hvordan smagssansen og lugtesansen spiller sammen i smagsoplevelsen. ”Vi kan smage mere end de fem grundsmage i det, vi spiser,” siger hun, ”og det skyldes det, vi kalder aromastoffer, der suser forbi sanseceller i næsen, når vi ånder ud.” Læreren forklarer videre, at sansecellerne opfanger aromastofferne og fortæller hjernen om duften eller smagen af fx jordbær, kokos eller bacon. Dermed ”smager” man også med næsen. Dette er også forklaringen på, at man ikke kan smage noget, når man holder sig for næsen eller er forkølet (Brodersen og Pless 2018; Mouritsen & Styrbæk, 2015:3). Elevernes aktiviteter består i at lytte, observere, notere, gætte, stille spørgsmål og svare på forståelsesspørgsmål og at give tilbagemeldinger til læreren.

Hovedvægten i denne tilgang er at støtte eleverne i at beskrive forskelle på smagsoplevelser, at give eksempler på smagsoplevelser, hvor grundsmage og lugtesans har betydet noget for dem, at give dem lejlighed til at anvende fagbegreber, fx ved at forklare og sammenligne smagsoplevelser med fagbegreber.

 

Praktisk håndværksmæssig inspiration: Læreren instruerer og vejleder i håndværkslignende og kropslige arbejdsprocesser. Hensigten er, at eleverne skal udvikle motoriske, kinæstetiske og taktile fornemmelser for råvarer og redskaber, de skal øve sig og praktisere og udvikle kropslige færdigheder, og de skal gøre erfaringer med funktionelle og æstetiske krav. I et eksempel skal eleverne møde teknikker som det at rive, at skære, at strimle eller at blende. Læreren har arrangeret fire ”stationer”. Læreren demonstrerer på skift ved stationerne. Hun river en gulerod og spørger eleverne om, hvor fint det skal være og beder dem begrunde. Hun skærer dernæst et par gulerødder ud i forskellige former og beder eleverne overveje, hvilke former der kan passe til hvilke retter. Herefter tager hun et juliennejern og strimler en gulerod og opfordrer eleverne til at lægge strimler på en dekorativ måde, og endelig lægger hun en lille stak skårne gulerødder i en blender og starter den. Læreren spørger afslutningsvis ind til, hvordan de respektive råvarer ser ud i en færdig ret, og derefter roterer eleverne mellem de fire stationer, de skal gøre erfaringer med.

Tyngden i den praktisk håndværksmæssige inspiration er den sanselige nærkontakt med råvarer og redskaber, hvor det at opdage, at observere og imitere kan aktivere elevens kropslige og billedelige skemaer for, hvordan råvarer kan forarbejdes med forskellige teknikker og formål, og hvordan redskaber kan fungere. Dertil kommer, at eleverne også erfarer på hvilken måde de mestrer, ikke mestrer eller næsten mestrer at anvende bestemte teknikker. De oplever, hvad der skal til for at kunne ”flytte ind” i et domæne og gradvist at fornemme at kunne mestre elementer i det.

 

Kommunikativ, dialogisk inspiration: Læreren sætter rammerne for en undersøgende samtale om smagen af umami. Eleverne har fået udleveret tre billeder af retter med tydelig umamismag. Samtalen kan dreje sig om fysiske aspekter ved smagen af umami, eller der kan være kulturelle overvejelser (sushi før og nu) eller livshistoriske eksempler (”dengang kunne jeg ikke lide parmesanost”). Hensigten med samtalen kan være at spørge til og få indblik i (undersøge) elevernes mere eller mindre præcise begreber om umami, fx ”det er når noget smager stærkt igennem”, ”når noget smager rigtig godt i stedet for at smage af ingenting” eller ”det er noget meget krydret”. Endvidere er det hensigten at spørge til elevernes viden om, hvilke råvarer og retter den findes i, og indhente deres erfaringer med, hvad den kan bruges til. I den forbindelse kan dialogen også inddrage elevernes følelser og holdninger, og den kan opfordre eleverne til at argumentere for, hvordan umami bedst egner sig til at fremme smagen i denne eller hin ret.

Det afgørende i denne inspiration består i, at eleverne gennem samtalen kan opdage, identificere og tænke højt om et emne (jf. Alrø og Skovsmose). Ligeledes kan læreren i dialogen tilvirke en balance mellem at inddrage elevernes forhåndenværende refleksioner om umami på den ene side og på den anden side at præsentere nogle fagbegreber i tilknytning til grundsmagen. Formålet er, at der opstår et frugtbart spænd mellem elevernes før-viden og deres viden om umami (se også Umami: Sådan får du mere velsmag i din mad).

Lynet slår ned, når man er i gang

DE FIRE INSPIRATIONSKILDER kan naturligvis overlappe hinanden (som nogle af eksemplerne ovenfor også gør), og de kan kombineres. For eksempel sætter en lærer sine elever i gang med blændede dufteksperimenter, hvor de skal bestemme dufte fra forskellige råvarer: Ingefær, løg, appelsin, hvidløg, dild, citron, basilikum, kaffe, vanilje og ost, (se fx Duftmemory: Spil med lugtesansen).  Her er den sanselige æstetiske inspiration udgangspunktet, og det gælder også den analytiske begrebslige virksomhed, idet eleverne skal trække på deres repertoire af navne på råvarer og begrunde, hvordan duften passer til den råvare. Dernæst skal eleverne associere duftene med forskellige retter, og de skal uddybe, hvordan netop denne ret får velsmag eller ikke-velsmag via denne råvare. Her ligger tyngden på den kommunikative dialogiske virksomhed, hvor eleverne begrunder, argumenterer og forhandler. Lærerens mål med at aktivere forforståelsen i dette eksempel er i første omgang at stimulere elevernes motivation for smag gennem overraskelse og pirring. Senere skal eleverne blindsmage på retter, hvor de pågældende råvarer indgår, og lærerens hensigt er, at eleverne gennem dufteksperimenter og blindsmagning både kan kvalificere deres tilsmagning og kan udvide deres repertoire af råvarer og retter.

 

OM SIN EGEN INSPIRATION funderer den engelske komponist og musiker Brian Eno i lyset af Picassocitatet: “Inspiration does come - but it has to find you working. So you can’t, you don’t wait for it really. If you wait for it - it won’t come.” Inspiration er sjældent det berømte lyn, der slår ned, hvis man ikke er i gang, siger Eno, it has to find you working.

Når læreren har sat strøm til elevernes forforståelse, så er de ved at komme i kontakt med stoffet, og læreren selv bliver sat i sving med at komme i kontakt-med-elevernes-kontakt-med-stoffet. For hvordan skal de næste aktiviteter være, så lærere kan åbne en passage mellem fagets begreber og metoder om smag på den ene side – og elevernes forståelse og interesse for smag på den anden side?

”Salt er hverken sofistikeret eller usofistikeret,” skriver Knausgård. Og dog.

"Saltet har ikke noget med kultur og identitet at gøre, og vedrører knap nok livet, bortset fra den lillebitte mængde vi har brug for så vi ikke dør. Salt er ikke nogen agent, og det er hverken sofistikeret eller usofistikeret. Salt er salt. Men alligevel er der få ting i verden der kan måle sig med det at springe ud i et hav fra en klippe og mærke saltsmagen mod læberne idet kroppen borer sig ned gennem vandet, som er fuldt af hvirvler og brusende sommer af bobler, og bagefter ligge på klippen i solen ved siden af den du elsker, hvis solbrune hud nogle steder glimter af et tyndt, tyndt lag salt, og hvis læber smager af hav."
Karl Ove Knausgård (2017): Om sommeren. Lindhardt og Ringhoff, s. 308

 

Litteratur:

Alrø, Helle og Ole Skovsmose (2005): Undersøgende samarbejde i matematikundervisningen. Aalborg Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi

Aalborg Universitet - udvikling af IC-Modellen

Brodersen, Hansen og Ziehe, 2015: Oplevelse fordybelse og virkelyst – noter til æstetik i undervisningen. Reitzel.

Brodersen, Peter (2016): Elevens virksomhed – med smagen i centrum i madkundskab (hjemmesiden, Smag for Livet)

Brodersen, Peter: Smagsoplevelse og fordybelse. Elevens virksomhed i en æstetisk funderet didaktik. Fra Perspektiver på smag, Liselotte Hedegaard og Jonathan Leer 2017

(Hjemmesiden, Smag for livet)

Brodersen, Peter og Majbritt Pless (2018): Ind i smagsoplevelse - Anvendelse af cases  om smag i faget madkundskab på læreruddannelsen (Hjemmesiden, Smag for livet, in press)

Carlsen, Helle Brønnum. 2012. Mad og æstetik. København: Reitzel.

Knausgård, Karl Ove (2017): Om sommeren. København. Lindhardt og Ringhoff.

Eno, Brian, DR, P1, Eksistens, 14. juni 2016

Mouritsen, Ole G. og Klaus Styrbæk (2015). Fornemmelse for smag. København: Nyt Nordisk Forlag.

Hansen; Thomas Illum (2011): Hermeneutik og læremidler – fra tjekliste til fortolkningsmodel. Fra Stefan Graf et al.: Læremidler i didaktikken – didaktikken i læremidler. Århus. KLIM

Hattie, John (2013). Synlig læring for lærere. Frederikshavn: Dafolo.

Helmke, Andreas (2013). Undervisningskvalitet og lærerprofessionalitet. Frederikshavn: Dafolo.

Højlund, Susanne (2018): Den uformelle læring om (og gennem) smag i madkundskabstimerne. Århus. In press.

Neil Mercer et al. (2008): The value of exploratory talk. Fra Mercer & Hodgkinsson, red. Exploring talk in school. London Sage

Plauborg, Helle, Jytte Vinther Andersen, Gitten Holten Ingerslev & Per Fibæk Laursen (2010): Læreren som leder – Klasseledelse i folkeskole og gymnasium. København: Hans Reitzels Forlag.

Schiermer, Bjørn (red.) 2013. Fænomenologi, teorier og metode. København: Hans Reitzels Forlag.

Schutz, Alfred (2005). Hverdagslivets sociologi. København: Hans Reitzels Forlag.

Villasante, Tomás R. (1994): Las ciudades hablan: identidades y movimientos sociales en seis metrópolis latinoamericanas. S. 264.

Waterman, Tim. 2011: “The flavor of the place. Eating and drinking in Payottenland.” In: Educated tastes. Food, drink and connoisseur culture. Lincoln & London. University of Nebraska Press.

Omtalt i artiklen

Lektor og forsker, cand.pæd.

Fokusområde: Læring

Peter Brodersen er uddannet lærer og cand.pæd. og har et mastermodul i evalueringsteori.

Blandt Peter Brodersens interesseområder er æstetik i undervisningen, faglighed og dannelse, klasseledelse og lærerroller, differentiering og motivation, og evaluering af undervisning og læreproces.

Peter Brodersen er ansat som lektor ved University College Lillebælt ved læreruddannelsen og ved Center for Anvendt Skoleforskning. Han har igennem flere år tillige undervist på efter- og videreuddannelser og den pædagogiske diplomuddannelse.

Hos Smag for Livet vil Peter bidrage til at udvikle didaktiske begreber og modeller om smag, undervisning og dannelse, der kan anvendes i lærer- og pædagoguddannelsen. Dertil kommer idéudvikling vedrørende læremidler til faget Madkundskab på læreruddannelsen.