Gå til hovedindhold
  • Ristet melorm og en skeptisk smager
    Ristet melorm og en skeptisk smager

Du er her

Sådan lærer vi at kunne lide noget nyt

En god forklaring Der er en række metoder til at lære at kunne lide noget nyt. Her er sanseforsker Annemarie Olsens gennemgang.

Der er rigtig mange tilgange, man kan forsøge sig med, når man skal lære at kunne lide nye smage og fødevarer.

Smag flere gange - repeated exposures

Den mest simple – og generelt meget effektive – er det, vi på dansk kalder gentagne eksponeringer (mere exposure eller repeated exposures). Det går simpelthen bare ud på at smage på noget mange gange, typisk 8-15 gange for børn – og flere for voksne.

Det afgørende er ikke nødvendigvis, hvor meget, man spiser, men at man smager.

Det er i orden ikke at synke maden, hvis man ikke har lyst til det.

Denne tilgang virker for de fleste, men ikke alle. Hvorfor den virker for nogen, men ikke alle, ved vi pt. ikke.

Hæld ketchup på - flavour flavour learning

Andre klassiske tilgange i forbindelse med smagslæring er at præsentere den smag/fødevare, der er i fokus (fx fordi den er ny og ukendt, eller fordi man ikke kan lide den) sammen med en velkendt og vellidt smag/fødevare (flavour flavour learning).

Flere forældre taler om ”ketchup”-effekten, da ketchup ofte anvendes som den vellidte fødevare. Princippet er, at efter et antal ”parringer” (ofte 5-6 stykker) vil man lære at kunne lide smagen/fødevaren, der var i fokus – også når den præsenteres uden den vellidte smag/fødevare.

Mere mæthed - flavour nutrient learning

I stedet for at præsentere den nye smag/fødevare sammen med en velkendt og vellidt smag/fødevare, kan man også tilføje ekstra energi fx i form af olie, smør eller lignende (flavour nutrient learning).

Princippet her er, at ”parringen” med den ekstra energi giver en positiv oplevelse i form af øget mæthedsfølelse, og at man ligeledes efter et antal ”parringer” vil lære at kunne lide smagen/fødevaren, der var i fokus – også når den præsenteres uden den ekstra energi.

Ikke alle studier har påvist lige klare resultater med denne tilgang, og den kræver også, at der spiser en del af den nye fødevarer for at opnå mæthedseffekten.

Imitation, belønning og distraktion

Derudover findes der en lang række mindre kendte tilgange. Som en del af Smag for Livet er vi i gang med at udarbejde et idékatalog over disse, og når det er klart, vil det blive gjort tilgængeligt her.

Her kan kort nævnes et par af de mest velkendte eksempler:

  • Imitation, fx gennem brug af rollemodeller eller venner
  • Belønning, der dog er noget udskældt, og belønningen skal ikke være en fødevare
  • Distraktion, dvs. at fjerne fokus fra maden, fx via historiefortælling.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Fokusområde: Håndværk.

Annemarie Olsen er en del af centerledelsen i Smag for Livet. Hun er lektor i sensorik og forbrugervidenskab ved Københavns Universitet.

Annemarie Olsen er ekspert i børns smagspræferencer og hvordan de påvirkes.