Gå til hovedindhold
  • Lykke ifølge Benny Andersen: Et barn, der får lov at slikke skålen med kagedej. Foto: Pixabay
    Lykke ifølge Benny Andersen: Et barn, der får lov at slikke skålen med kagedej. Foto: Pixabay

Du er her

Smag er vigtig for skønlitterære forfattere

En god forklaring Romaner, noveller og digte kan være fulde af smag, og forfattere kan bruge smagsoplevelsen som et stærkt fortællemæssigt greb.

Smag og smagsoplevelser er helt almindelige hverdagshændelser. Det er samtidig komplekse størrelser, som har vidtrækkende betydninger for os som mennesker. Vi smager som bekendt ikke kun med tungen, men med alle vores sanser. Spiser vi mørk chokolade bruger vi tungen til at registrere chokoladens grundsmage bitter, sød og sur. Lugtesansen bruger vi, når lugtcellerne i næsehulens loft registrerer chokoladens karakteristiske lugtstoffer. Også mundfølelsen er vigtig for den rette chokoladesmag. Mørk chokolade skal have en særlig hårdhed, når vi bider i den, og den skal smelte i munden ved den rette temperatur, som ligger lige under vores kropstemperatur.

Til denne fysiologiske smagsoplevelse skal man medtænke, at smagsoplevelsen også rummer individuelle, sociale og kulturelle aspekter. Chokoladen smager nemlig på en bestemt måde afhængig af, hvem du er, og hvem du spiser den sammen med. Har du f.eks. positive erfaringer med mørk chokolade, vil du allerede inden, du putter den i munden have en særlig forventning om chokoladens smag. Dertil kommer, at du med din erfaring benytter synssansen til at vurdere chokoladens glans og høresansen til at vurdere lyden af knækket, når du tager den første bid. Spiser du tilmed chokoladen ved en særlig lejlighed sammen med dine venner, ja, så kan det være, at lige netop denne chokoladesmagsoplevelse vil sætte sig så stærkt i erindringen, at du vil huske den, når du langt senere i livet spiser mørk chokolade.

Tager man alle disse elementer med i forståelsen af, hvad smag er for en størrelse, er det ikke underligt, at smag og smagsoplevelse ofte spiller en helt central rolle for skønlitteraturens forfattere.

På den ene side kan forfatteren ved at beskrive smagsoplevelsen detaljeret og præcist få teksten til at fremstå som et stykke glasklar virkelighed for læseren: Ja, det er præcis sådan nyplukkede jordbær smager!

På den anden side kan forfatteren med sin beskrivelse af den samlede smagsoplevelse, hvor også det individuelle, sociale og kulturelle medtages, vise, at smagen rummer betydninger, som rækker langt udover den fysiologiske smag.

I skønlitteraturen kan smagen og smagsoplevelserne f.eks. have betydning af social status, af en tryg, men tabt barndom eller kort og godt af kærlighed.

Marcel Proust: Madeleinekagens smag af fortiden

Et af verdenslitteraturens kendteste eksempler på, at smag og smagsoplevelse indtager en betydningsfuld rolle, er den franske forfatter Marcel Prousts kæmpeværk På sporet af den tabte tid (1913-1927). Her spiller særligt lugtesansen og grundsmagen en vigtig betydning, som kobles direkte til erindringen om fortællerens fortid. Værket består af syv tykke erindringsromaner på næsten 4000 sider i alt, og det er duften og smagen af kage og te, der kickstarter hele fortællingen, som danner en form for eksistentiel tidsmaskine.

I første bind Swanns verden (1913) beskriver jegfortælleren Marcel, hvordan han som voksen en kold vinterdag kommer frysende hjem. Marcels mor tilbyder ham derfor en kop varm lindete og en lille madeleinekage. Idet Marcel spiser det første stykke af kagen, som han forinden har dyppet i teen, vælder en intens og en næsten ubeskrivelig lykkefølelse op i ham:

”Men i samme øjeblik som den mundfuld te, blandet med kagekrummer, ramte min gane, fór jeg sammen, slået af det usædvanlige der var ved at ske med mig. En vidunderlig lystfølelse havde grebet mig, noget helt enestående, og jeg havde ingen anelse om dens årsag. Den gjorde på stedet livets omskiftelser ligegyldige, dets katastrofer harmløse og dets korthed illusorisk, på samme måde som når man forelsker sig, og den fyldte mig med en dyrebar substans, eller rettere sagt: Substansen var ikke i mig, den var mig.”

(Marcel Proust, På sporet af den tabte tid – Swanns verden, Multivers (2002)

Marcel kan fornemme, at lykkefølelsen er tæt forbundet med duften og smagen af kagen dyppet i teen, men duft og smag er ikke i sig selv svaret. Svaret ligger gemt i Marcel selv; hans erindring og erkendelsesevne. Via duften og smagen af madeleinekage dyppet i lindete, finder Marcel ud af, at lykkefølelsen stammer fra de søndagsmorgener, hvor han som barn besøgte sin tante Leonie. På disse morgener gav tanten altid Marcel et stykke madeleinekage dyppet i lindete.

Hermed indleder Proust sit gigantiske romanværk, som bliver en lang refleksion over og søgen efter den tabte fortid. De eksakte dufte og grundsmage i madeleinekage dyppet i lindete bliver for forfatteren indledningen til at finde ind til sandheden om fortællerens personlighed.

Hos Proust rummer lugte- og smagssansen altså nøglen til den store fortælling om fortiden, fordi lugte- og smagssansen er så tæt knyttet til følelserne og erindringen.

Benny Andersen: Dej, smagen af tyktflydende kærlighed

Et andet eksempel, hvor smagsoplevelsen indtager en helt central betydning i teksten, er hos den danske lyriker Benny Andersen. I hans digt ”Dej” (1993) rummer dejens særlige tekstur og grundsmage en betydning for digterjeget, som peger på barnets umiddelbare og ukonventionelle sanselighed. Det er en sanselighed, som de voksne har mistet. Det viser de ved at foretrække de tørre, færdigbagte småkager.

Digtet ”Dej” beskriver digterjegets erindring om, hvordan den ubagte dej smagte langt bedre end de færdigbagte kager, når jeget som barn bagte kager sammen med de voksne. Det var særligt teksturen og den cremede mundfølelse, som dejen var årsag til, der skabte den vidunderlige smagsoplevelse:

”Når de voksne bagte kager om søndagen

søsterkager sandkager klejner

når de havde æltet dejen i en skål

derpå skovlet den op i bageformen

og man så fik overladt skålen

man stod med selve lykken i hænderne

skrabede med en finger de rigelige rester

af den dejligste dej

og slikkede den af fingeren

en gylden sødme

marcipan honning og modervarme

som man i selvsamme øjeblik

med et barns clairvoyance indså

aldrig ville blive overgået

af nogen anden jordisk spise

(…) denne tyktflydende kærlighed”

(Benny Andersen, Denne kommen og gåen, Borgen (1993))

Andersens præcise fremskrivelse af dejens tekstur er i digtet med til at skabe en følelse af tryghed og velvære. Det er en følelse, som skrives så stærkt frem for at vise kontrasten mellem barnets umiddelbare sanselighed og de voksnes mere konforme usanselighed.

For digterjeget er dejens ”tyktflydende” konsistens, som kan skrabes med og slikkes af fingrene, et af de væsentligste elementer i smagsoplevelsen. Men det er også dejens smag af ”gylden sødme / marcipan honning og modervarme”. Tilsammen danner dejens smagselementer en oplevelse af at stå ”med selve lykken i hænderne”!

Digtets smagspointe stopper imidlertid ikke her. Digterjeget insisterer nemlig på, at han – selvom han nu selv er voksen – stadig foretrækker dejen frem for de bagte småkager.

Benny Andersens digt påstår dermed, at de få voksne, som stadig foretrækker smagen af dej frem for de ”primitive størknede reproduktioner / af denne tyktflydende kærlighed”, som dejen egentlig er, er voksne mennesker, som har bevaret deres indre barn. Dvs. deres indre barnlige og ukonventionelle sanselighed og smag.

Kristian Ditlev Jensen: Forventningen om smagen af en rød pølse med ketchup

Til tider kan forventningen om et måltid være så stor, at den har massiv indvirkning på smagen og smagsoplevelsen, særligt hvis måltidet ikke lever op til forventningen. At vi også smager med vores individuelle, kulturelle og sociale forforståelse er forfatteren Kristian Ditlev Jensen et rigtig godt eksempel på. I flere af sine tekster betoner Ditlev Jensen netop forforståelsens indvirkning på selve smagen af maden.

Det bliver særligt tydeligt i den selvbiografiske roman Det bliver sagt (2001). I romanens første del beretter fortælleren om, hvordan han som dreng rejser på bilferie til Sydfrankrig med vennen Nikolaj, Nikolajs tyske far og farens ven Gustav.

Allerede da de på vej ned gennem Tyskland holder ind på en rasteplads for at få noget at spise, melder det første smagschok sig for Kristian i form af den tyske, fremmede madkultur. Kristian bestiller en pølse i forventning om at få en rød pølse med ketchup, præcis som han er vant til at få i arbejderhjemmet i Holbæk. Men måltidet lever ikke op til forventningen:

”Rainer kom tilbage med pølserne. Jeg fik en papbakke med en lang brun pølse på. Og så en stor klat sennep.

”Hvor er ketchuppen?” spurgte jeg fornærmet.

”Kein ketchup, Kristian,” sagde Rainer og løftede øjenbrynene alfaderligt. ”Du er nu i Tuskland, næ.”

Ingen ketchup. Rædsel. Og pølserne var heller ikke røde. Gru. Brune pølser uden ketchup. O, ve! O, skræk! Chokket var langt større, end det umiddelbart lyder. For kan man overhovedet kalde en pølse for en pølse, når den ikke er en rød pølse? En zebra skal for eksempel være stribet, ellers er det jo bare en hest.”

(Kristian Ditlev Jensen, Det bliver sagt, Gyldendal (2001))

Smag er for drengen Kristian tydeligvis forbundet med tryghed, og bare synet af den brune pølse med sennep vækker så megen smagsangst, at der ikke kan blive tale om en god smagsoplevelse. Den skuffede forventning om en rød pølse med ketchup bevirker simpelthen, at Kristian slet ikke kan smage, det han får.

Forfatterne som supersmagere

Eksemplerne ovenfor viser, at smag griber godt og grundigt ind i litteraturens verden. Smag og smagsoplevelser er i et vist omfang forfatternes værktøjer til at få tekster til at fremstå særligt virkelighedstro enten gennem den præcise sansning eller ved fortolkningen af smagen som udtryk for individuelle, kulturelle og sociale værdier.

Man kunne næsten hævde, at visse forfattere er det, man kalder for supersmagere, dvs. mennesker med særligt mange smagsreceptorer på tungen.

Visse forfattere viser i hvert fald, at de har en fortræffelig evne til at sætte ord på smag og smagsoplevelser.

 

Litteraturliste:

  • Andersen, Benny: Denne kommen og gåen, Borgen (1993)
  • Brønnum Carlsen, Helle: ”Smag”, Gastronomisk leksikon, Det Danske Gastronomiske Akademi og Nyt Nordisk forlag (2010)
  • Højlund, Susanne: Smag – Tænkepauser, Aarhus Universitetsforlag (2016)
  • Jensen, Kristian Ditlev: Det bliver sagt, Gyldendal (2001)
  • Mouritsen, Ole og Klaus Styrbæk: Fornemmelse for smag, Nyt Nordisk Forlag (2015)
  • Proust, Marcel: På sporet af den tabte tid - Swanns verden, Oversat af Else Henneberg Pedersen, Multivers (2002)
  • Thrane, Casper og Jørgen Holdt Eriksen: Livretter – mad i kunst og litteratur, Systime (2014)

Omtalt i artiklen

Lektor, Risskov Gymnasium


Cand.mag. Lektor i dansk og oldtidskundskab ved Risskov Gymnasium

Fokusområde: Læring

Casper Thrane er ansat som lektor i dansk og oldtidskundskab ved Risskov Gymnasium. I danskundervisningen har han i en årrække arbejdet med konkrete smagsoplevelser som en forudsætning for fagets teoretiske og intellektuelle læring. Casper Thrane er medforfatter til lærebogen Livretter - mad i kunst og litteratur (2014).

I Smag for Livet udvikler Casper Thrane tværdisciplinært (dansk og kemi) undervisningsmateriale til STX med udgangspunkt i smag.