Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Chokolade. Foto: Eva Rymann
    Chokolade. Foto: Eva Rymann

Du er her

Smagslågen - en podcast om fermentering: Chokoladens historie, tilblivelse og smag

Podcast Chokolade er emnet for disse to afsnit af podcasten med fermenteringsekspert Johanne Hvelplund. Denne gang har hun besøg af chokoladeentusiasten René Wagner, og du får hele historien fra mayaernes gudedrik til den chokolade, vi kender i dag. Du kan også lave din egen chokoladesmagning undervejs med det tilhørende smagsskema.

Chokolade: Fra bønne til bar

 

 

Dette afsnit handler om chokolade og dermed om fermentering af kakaobønner. Johanne Hvelplund vil i samarbejde med chokoladeentusiasten René Wagner tage dig igennem processen ”from bean to bar”. Du vil høre, hvor kakaobønnen stammer fra, hvornår og hvordan fermenteringen finder sted, og hvad René gør med kakaobønnerne, når de skal omdannes til tempereret chokolade.

Hvis du vil høre mere om, hvordan effekterne af fermenteringen kommer til udtryk i smagen, så lyt med i afsnittet Chokolade: chokoladesmagning, der kommer nedenfor.

Du kan finde en opskrift på den spicy Maya-chokoladedrik her.

Chokolade: Chokoladesmagning

 

Afsnittet handler om chokolade, nærmere bestemt smagen af chokolade. Johanne Hvelplund og René Wagner vil guide dig gennem smagning af chokolade, som starter ved, at du kigger på varedeklarationen, og slutter med smeltet chokolade i munden.

Du vil blive klogere på, hvad kakaoprocenterne egentlig siger om chokoladens kvalitet. Derudover vil du høre om forskellige aromaer i chokolade, og hvordan du kan smage fermenteringsprocessen samt andre processer i det endelige produkt. Hvis du vil lave din egen chokoladesmagning derhjemme, kan du hente dette Smagsskema til chokolade.

Omtalt i artiklen

Udviklingskonsulent

Johanne Hvelplund er udviklingskonsulent ved Hotel- og Restaurantskolen i Valby.

Hun har bl.a. stor indsigt i fermentering og skal videretænke fermenteringsværkstedet på Hotel- og Restaurantskolen. I Smag for Livet skal hun udvikle nyt undervisningsmateriale og står også bag podcasten Smagslågen sammen med Louise Beck Brønnum.