Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Græshopper. Foto: Stagbird
    Græshopper. Foto: Stagbird

Du er her

Stegte nudler med græshopper

Søger...

Opskrift Mad er måske ikke det første man tænker på, når man ser en græshoppe, men de kan faktisk bruges på mange forskellige måder i madlavningen.

Opskriften passer til én person:

Ingredienser

  • 100 g ægnudler
  • 1 fed hvidløg
  • 1⁄2 chili, ikke for stærk
  • 1⁄2 løg
  • lidt under 1/4 broccoli
  • en smule olie til stegning
  • 1 tsk. sukker
  • 1⁄2 spsk. lys soja
  • salt
  • græshopper (5 – 7 stykker)

Fremgangsmåde 

  1. Blancher græshopperne i kogende vand i 2-3 min., så undgår du eventuelle bakterier. Lad dem herefter dryppe af på et stykke køkkenrulle.
  2. Steg græshopperne i smagsneutral olie på en pande i 2-3 min., så de bliver lidt sprøde.
  3. Kog nudlerne som anvist på pakken.
  4. Pil hvidløg, og stød det i en morter sammen med den halve chili (pas på øjnene). Har man ikke en morter, så hakkes det hele meget fint, inden det blandes sammen.
  5. Løget pilles og skæres i små tern, mens broccolien skæres i mundrette bidder.
  6. Hæld en smule olie i en wok, varm wokken op, og steg chili- og hvidløgsblandingen sammen med løg og broccoli, indtil broccolien næsten er mør (den er bedst, hvis den stadig er lidt sprød).
  7. Tilsæt de blancherede græshopper og lad dem stege med de sidste par minutter.
  8. Tilsæt sukker, soja og salt, inden nudlerne vendes godt sammen med indholdet i wokken.
  9. Smag til med yderligere salt og sukker hvis nødvendigt.

Smagen af græshoppe

Græshoppen tager let smag fra det krydderi, urter eller grønt man tilsætter retten. Smagen kan lettest sammenlignes med den femte grundsmag, umami.

Når de steges i olie sammen med lidt løg, hvidløg og krydderurter bliver de lækre og crispy og kan anvendes i fx salater, burritos eller som enestående snack.

Læs mere om insekter som fremtidens fødevare her.