Gå til hovedindhold
  • Smag kan skabe og understrege fællesskaber, og vi kan som regel hurtigt enes om en smag, vi er fælles om. Foto: Docfilm
    Smag kan skabe og understrege fællesskaber, og vi kan som regel hurtigt enes om en smag, vi er fælles om. Foto: Docfilm

Du er her

Video: Smagen vi deler - når smagen bliver et fællesskab

Video Vi har både en personlig smag og en fælles smag. Vores lyst til at danne fællesskaber er så stærk, at den fælles smag bliver ganske let at finde frem til - fx når vi, som eleverne her, skal planlægge menuen til en fest.

 

Videnskabelige forsøg har vist, at mad smager bedre, når vi spiser sammen.

Vores trang til at dele oplevelser er så stærk, at det påvirker den måde, vi fortolker vores smagsindtryk på. Og mad og måltider er nok den oplevelse, vi deler allermest, verden over, dag ud og dag ind.

I videoen ovenfor skal eleverne fra Risingskolen planlægge et fælles festmåltid. Menuen er på plads på få sekunder. Hør dem forklare, hvorfor valget er så let og hvilke hensyn, der spiller ind.

Mekanismen bag smagsfællesskaber er ekstremt stærk - den er af en kaliber, der kan skabe nationalretter og identitet.

 

Om smagsfilmene:

De 10 film i denne serie er lavet i 2016 og 2017 af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet. Formålet er at give børn og unge en introduktion til smag og inspirere dem til at lære deres egen smag bedre at kende, så de kan bruge den aktivt som en ressource i hverdagen. Til læring, livsglæde, sundhedsfremme og forståelse af madens smag som videnskab, kultur og madhåndværk.

Filmene vil også kunne bruges til undervisning på grundskolens mellemtrin, fx i Madkundskab i forbindelse med færdigheds- og vidensmålene om smag og tilsmagning og/eller råvarekendskab.

Tilrettelæggelse: Eva Rymann

Vært: Mikael Schneider

Produktion: Docfilm for Smag for Livet.

En særlig tak til de medvirkende elever fra Risingskolen i Odense.

Omtalt i artiklen

Journalist, kommunikationsmedarbejder

Eva Rymann er kommunikationsmedarbejder og ansvarlig for Smag for Livets aktiviteter online samt forlagsvirksomhed.

Projektkoordinator og kommunikationsansvarlig

Mikael Schneider er Smag for Livets projektkoordinator. Hans rolle er at koordinere, facilitere og formidle Smag for Livets projekter, tværfaglige arbejde og nye samarbejder med eksterne partnere.

Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab.