Syndefaldet. Adam og Eva. Og slangen. Næsten "urbibelske" figurer og symboler, som er overleveret gennem et hav af generationer. Aktiviteten her forsøger at gøre den gamle fortælling endnu mere sanselig for eleverne, ved at de skal smage på æbler og producere tekster - men ikke BARE smage på æbler og producere tekster; de skal forholde sig til æblernes smag, vurdere smagens karakteristik i forhold til den symbolske betydning (æblet smager godt og sødt) og herefter bruge deres fantasi på at opfinde nye symbolske betydninger for æblet, idet disse fremstilles som tekstproduktioner.