Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Bitterhed er en smag, vi skal vænne os til. Foto fra filmen.
    Bitterhed er en smag, vi skal vænne os til. Foto fra filmen.

Du er her

Den bitre grundsmag: Først kan vi ikke lide den, men efterhånden kan vi godt

Søger...

Video Bitterhed er et advarselssignal om, at maden kan være giftig. Det er den dog sjældent, så efterhånden lærer vi at værdsætte smagen af noget bittert.

 

 

Børn, også nyfødte, afviser helt automatisk noget, der smager bittert. Det er smagssansens måde at beskytte kroppen på, for bitre stoffer i fx bær, planter og svampe kan være giftige.

Men det er ikke alle bitre stoffer, der er giftige, og med tiden lærer vi den bitre smag at kende fra fx oliven, kaffe, øl, mørk chokolade, valnødder og rucolasalat. Vi lærer også at forbinde den bitre smag med noget rart, fx den stimulerende effekt af koffein i kaffe og theobromin i kakao og chokolade.

Så når vi værdsætter noget bittert, er det en såkaldt tillært smag.

Når man laver mad, bruger man ofte grundsmagene sødt, salt, umami og lidt syrligt til at smage til med, men en lille smule bitterhed kan også bruges: Den kan gøre smagen i en ret mere spændende og sammensat.

For eksempel en lille smule blåskimmelost i en pastasauce med fløde eller lidt muskatnød i bechamelsovsen til lasagne.

Hvis du vil afprøve din smag for bitterhed på en behagelig måde, kan du arrangere en lille chokoladesmagning - se her hvordan du gør.

 

Filmene om de øvrige grundsmage og det stærke finder du her.

Om filmene i denne serie:

Filmene er lavet i 2016 og 2017 af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet. Formålet er at give børn og unge en introduktion til smag og inspirere dem til at lære deres egen smag bedre at kende, så de kan bruge den aktivt som en ressource i hverdagen. Til læring, livsglæde og forståelse af madens smag som videnskab, kultur og madhåndværk.

Filmene vil også kunne bruges til undervisning på grundskolens mellemtrin, f.eks. i madkundskab i forbindelse med færdigheds- og vidensmålene om smag og tilsmagning og/eller råvarekendskab.

Tilrettelæggelse: Eva Rymann

Vært: Mikael Schneider

Produktion: Docfilm for Smag for Livet.

En særlig tak til de medvirkende elever fra Risingskolen i Odense.

Omtalt i artiklen

Journalist, kommunikationsansvarlig

Eva Rymann er kommunikationsansvarlig i Smag for Livet, herunder Smag for Livets  online- og forlagsvirksomhed.

Hun er uddannet journalist og arbejder med forskningsformidling i Smag for Livet og Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Tidligere har hun i en årrække arbejdet med udvikling af nyhedsjournalistik og redaktionel ledelse som redaktionschef på TV 2 Nyhederne.

Eva Rymann er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Mikael Schneider har hun udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).

Projektkoordinator

Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab.

Han er projektkoordinator i GastroLabCollege. I Smag for Livet var han centrets projektkoordinator og en del af ledelsen. Hans rolle var at koordinere, facilitere og formidle Smag for Livets projekter, tværfaglige arbejde og nye samarbejder med eksterne partnere.

Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Eva Rymann har han udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).