DanskUdskoling Kopiark og PDF Kopiark Hent alt som PDF Aktiviteter i forløbet 1 Introduktion til forløbet og billedanalysen 2 En bid af billedanalysen 3 En bid af kropssproget 4 En bid af opsætningen 5 En bid af det fri 6 En bid af iscenesættelsen 7 En bid af det hele - evaluering Forfattere: Anne Bech | Redaktør: Anne Torpegaard Festersen Vertikale faneblade Aktivitet Anna Anchers “Pigen i køkkenet” anvendes som et eksempel til at komme i gang med billedanalysen som genre i forhold til ældre motiver fra “Det moderne gennembrud”. Billedet vises på smartboardet i klassen (eller evt. i kopi til hver enkelt elev), og der tages en fælles faglig snak om billedet. På kopiarket er der forslag til spørgsmål, som kan få samtalen om billedet i gang. Aktivitet1Klassen præsenteres kort for det kommende forløb med parafraser og arbejdet med billedanalysen. Som eksempel og inspiration kan det vedhæftede diasshow vises. 2Præsentér Anna Ancher som en del af kunstnerkollektivet i Skagen, og tag en kort snak om, hvor særligt det var at være kvindelig kunstmaler på den tid. 3 Anna Ancher: Pigen i køkkenet 1883-86 (Den Hirschsprungske Samling) Anna Ancher “Pigen i køkkenet” kan bruges til at komme i gang med billedanalysen. Lad nysgerrigheden og lysten til at vide mere om billedet være elevernes drivkraft og motivation eller tag udgangspunkt i følgende spørgsmål, som kan bruges som optakt til en faglig snak i klasselokalet: Hvordan er køkkenet indrettet? Hvilke materialer er brugt? Hvordan er hun klædt? Hvad er det for noget stof, hendes tøj er lavet af? Hvordan falder lyset ind? Og hvilken betydning har lyset i billedet? Er pigen træt i ryggen? Dårlig arbejdsstilling? Kan hun se ud gennem gardinet. Se ud på hvad? På gårdspladsen? I haven? Over havet? Er der skagensgule huse udenfor med det traditionelle røde tegl? Hvorfor ser mange af husene egentlig sådan ud i Skagen? Tænker hun på sin fiskerkæreste? Er hendes fingre hurtige, eller arbejder hun langsomt med at gøre fisk og grønsager i stand? Fortsætter hun med måltidet, eller er hendes plads kun i grovkøkkenet? Hvordan lavede man stoffet dengang? Er det varmt, koldt eller passende til det job, hun udfører? Er der køligt? En lugt af fugtig jord? Fisk og grøntsager ligger ved siden af hinanden. Lugter fisken, blomkålen og porrerne? LæringsmålLæringsmålFølgende læringsmål er udarbejdet, så de dækker hele forløbet, og ikke kun den pågældende aktivitet. Fællesmål efter 9. klasse. Kompetenceområde: Fortolkning. "Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster" (Danskfagets "Færdigheds- og vidensmål/fortolkning") Eleverne skal lære: at analysere, fortolke og perspektivere malerier at få et fælles fagligt sprog til billedanalyse at forstå og anvende faglige grundelementer i billedanalyse at forstå at billeder er et spejl af en historisk tid at udføre og anvende faglig læsning i relation til analysearbejdet Derudover skal eleverne i dette forløb vise viden om "sammenhæng mellem situation, kultur og kropssprog" (Danskfagets “Færdigheds-og vidensmål/kommunikation/krop og drama) til at udføre deres færdige iscenesættelser/parafraser af de udvalgte værker. UddybendeUddybendeSkagensmalerne Skagen, er Danmarks nordligste punkt og har gennem årene tiltrukket mange kunstnere på grund af stedets særlige lysforhold og det meget flotte landskab. I årene fra ca. 1875-1920 var der en ganske særlig produktiv og anerkendt ”kunstnerkoloni”, som malede mange flotte malerier, hvor mange af disse stadig er populære og kendte verden over. I Skagen fandt de mange malere, trods fælles motivkreds og inspiration, hver deres stil og skildrede forskellige nuancer af det farverige liv i det lille lokalsamfund. Af kendte skagensmalere kan bl.a. nævnes: Michael Ancher, Anna Ancher, P.S Krøyer, Viggo Johanesen, Holger Drachmann og Laurits Tuxen. Anna Ancher(1859-1935) var den eneste af skagensmalerne, der var født og opvokset i Skagen. Hun var en helt ung pige, da malerne begyndte at rejse til Skagen. Hun fulgte malernes arbejde med stor interesse, og begyndte også selv at male og tegne. En af malerne der kom til Skagen var Michael Ancher. Anna og Michael fattede hurtigt interesse for hinanden og blev gift i 1880. De fik datteren Helga i 1883 og levede sammen i Skagen resten af deres liv. Anna Anchers kunstneriske karriere var fantastisk, alene taget i betragtning af, at hun var kvinde i en tid, hvor det ikke var almindeligt, at kvinder fik en kunstnerisk uddannelse - kvinder havde sågar ikke adgang til kunstakademierne. Motiverne Anna Ancher skildrede, var især de nære omgivelser - hjemmet, kvinder og børns verden. Farverne og lyset betød mere for Anne Ancher end selve det fortællende indhold på billederne. På den måde var hun en af de mest moderne Skagensmalere, og derfor peger hendes malerier frem mod den mere abstrakte kunst, der kom frem i begyndelsen af 1900- tallet. Ønskes der en mere uddybende forklaring på de enkelte malere, kan der læses mere på nedenstående link. https://skagenskunstmuseer.dk/kunstnere/(set den 1/11 2019) Ønskes der en mere generel viden om kunstnerkolonien, kan der læses mere på nedenstående link. https://videnskab.dk/kultur-samfund/skagensmalerne-fascinerer-med-bade-k... (set den 1/11 2019) Reference: Lamberth, Lene: Skagen- en kunstkoloni: Introduktion til Skagensmalerne. 1. udg. Lamberth, 2017. (Bog) Skagenskunstmuseer: Anna Ancher. Udgivet af Skagens kunstmuseer. Internetadresse: https://skagenskunstmuseer.dk/kunstnere/anna-ancher/ - Besøgt d. 01.11.2019 (Internet) Introduktion til billedanalyse. Der findes utallige analysemodeller til at arbejde med billeder. Hvilken og hvordan denne genre gribes an, kan tage sit afsæt på mange måder. Komposition kan være et udgangspunkt, hvor forskellige motiver arbejdes grundigt igennem. Kropssprog kan været et andet, farvevalg, lys og skygge et tredje osv. Vigtigst er det, at ikke alle analysepunkter ud fra en given model arbejdes igennem, hver eneste gang et nyt billede præsenteres. Lad eleverne arbejde sig ind på og ind i genren, så de lærer at blive opmærksomme på nuancer og detaljer i de motiver, de arbejder med. Lad nysgerrigheden, det undersøgende og lysten til at vide mere om billedet være elevernes drivkraft og motivation. Når eleverne stilles overfor at skulle arbejde med billederne ud fra få fastlagte fokuspunkter, bliver deres sanser skærpet, de går dybere ind i billedet, bliver anderledes opmærksomme og lever sig mere ind i billedet. Lægger fx mærke til, hvem der tilbereder maden, arbejder med jorden og deraf kommende afgrøder, hvem der får serveret maden og dermed opvartes osv.