Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Når børn får mulighed for at bruge deres egen smag og oplever, at den bliver taget alvorligt, udvikler de madglæde og mod på at smage noget nyt, viser Karen Wistofts forskning.
    Når børn får mulighed for at bruge deres egen smag og oplever, at den bliver taget alvorligt, udvikler de madglæde og mod på at smage noget nyt, viser Karen Wistofts forskning

Du er her

Giv børnene køkkenet og få en madglad familie

Søger...

Artikel Opskriften på madglade børn og voksne: Slip tøjlerne og lad børnene selv bestemme.

Hvem vil ikke gerne deltage i et måltid med familien, hvor alle hygger sig og nyder madens gode smag, og hvor alle – voksne og børn - spiser sundt helt uden pres, forhandling eller lokkemad.

Umuligt? Slet ikke, mener smags- og læringsforsker Karen Wistoft, leder i Smag for Livet. Forældrene skal bare gribe måltiderne an på en anden måde, end de måske forestiller sig: De skal lade børnene tage magten. Det vil børn gerne, hvis de ellers får lov, understreger hun.

Karen Wistoft anbefaler derfor, at mor og far forsvinder helt ud af køkkenet og lader barnet stå for madlavningen fra start til slut.

Det rykker, når børn bestemmer selv

Forskningen i børn, smag og læring viser nemlig tydeligt, at det er, når børnene føler sig frie til at træffe deres egne beslutninger om, hvad der smager godt, og når de får mulighed for at styre madlavningen helt selv, at de tager ejerskab og føler stolthed. Da oplever børnene, at deres egne valg og meninger om smagen gør en forskel både for dem selv og for deres omgivelser.

Med andre ord: Børn udvikler deres madglæde og lyst til at smage på mere, når de får lov til at styre selv. Det gælder i skolen såvel som hjemme, mener Karen Wistoft.

Fem veje til forældretillid: Sådan slipper I kontrollen, mor og far

  1. Lad barnet have en ugentlig maddag (eller flere), hvor det selv beslutter, hvad der skal serveres
  2. Lad barnet selv skrive indkøbslisten – enten på egen hånd eller i fællesskab med forældre, der ikke styrer, hvad der skal købes.
  3. Sørg for, at der er forskellige smags-ingredienser til barnets rådighed.
  4. Bliv væk fra køkkenet. Aftal med barnet, at du kun kommer i køkkenet, hvis barnet beder dig om hjælp til noget.
  5. Nyd den gode mad, snak om hvordan den smager og fx hvordan barnet er nået frem til smagen.

”Det er et spørgsmål om at give børnene lyst, drive og mod til at hælde de voksne ud af køkkenet. Nogle børn finder selv egne strategier for det og kan selv se, hvor de har en mulighed for at forandre noget. Det skal forældrene støtte dem i,” siger Karen Wistoft.

En 10-årig er meget bevidst om sin smag

Børn kan udfolde sig i køkkenet i alle aldre. De mindste kan røre i skåle og gryder, skrælle og vaske grøntsager, være med til at sammensætte salaten og andet, hvor forældrene er klar med en hjælpende hånd.

I 10-12-års-alderen bliver det for alvor interessant for børnene at tage over i køkkenet, fordi de i den alder har udviklet en række færdigheder og holdninger til, hvad de vil spise og ikke spise.

Hvis børnene ikke selv tager initiativet, kan forældrene give dem muligheden, fx ved at tage dem med på indkøb eller lade dem købe ind selv. Efter at barnet har været i køkkenet nogle gange, kan man også bakke op fx ved at ønske sig bestemte retter eller lege restaurant.

”Som voksen må du have in mente, at dit barn selv kan holde tøjlerne,” forklarer Karen Wistoft. 

Hvordan får børnene så bedst fat i tøjlerne? Kogebogen MIT Kokkeri, som folkeskoleeleverne bruger i madkundskab, giver nogle konkrete råd.

Fem veje til børnemagt: Sådan får du køkkenet for dig selv:

  1. Fortæl, hvor god du er
    Rolige forældre klistrer mindre. Det gælder om at gøre dine forældre trygge ved, at du kan lave mad uden at brænde køkkenet helt ned. Fortæl, at du har lavet forskellige retter i madkundskab – og at de smagte ret godt. Ros dig selv. Smør gerne tykt på.
  2. Start i det små
    Hvis dine forældre ser din kogekunst, når du laver en vellykket gang bøf med spejlæg, får de sikkert tillid til dine evner som mesterkok. Næste gang har de så mere tiltro til, at du kan lave mad – også noget mere indviklet, fx kyllingesticks med peanutbutterdip og råkost.
  3. Send dem ud at købe ind
    Aftal, hvornår du skal lave mad. Dagen før giver du dine forældre en liste over de ingredienser, du skal bruge. Det viser, at du har overblik.
  4. Syng – især hvis det brænder på
    Igen: Det gælder om at holde dem rolige. De står måske med blafrende ører uden for køkkendøren. Så længe du synger eller fløjter, viser det, at alt går som planlagt. Skulle der ske ”ulykker”, så husk at synge…eller sæt noget musik på.
  5. Tilbyd at rydde op bagefter
    Det er simpelthen guld-tippet, der vil give dig topkarakter – uanset hvordan din mad ellers smager. Det viser, at du for alvor har tjek på tingene. Måske får dine forældre ondt af dig og afslår dit tilbud. Hvis du har hardcore forældre, der tager dig på ordet, kan du lette oprydningsarbejdet ved at rydde det værste op, mens maden stadig står og koger eller bager færdig.

Ovenstående råd fremgår af kogebogen MIT Kokkeri,
Komiteen for Sundhedsoplysning, 2014

Skolen spiller en vigtig rolle

Det er også oplagt at lade sig inspirere af, hvad barnet møder i skolen i madkundskabstimerne. Det kan meget vel være muligheden for at eksperimentere med råvarerne og selv bestemme de færdige retter, der giver børnene lyst til at tage grydeskeen i hånden derhjemme.

Ifølge Karen Wistoft er det væsentligt, at netop skolen tager sin rolle alvorligt og støtter elevernes arbejde med deres smag, så de lærer at tage kritisk stilling til ikke kun det, de spiser, men også det, de møder i hverdagen, i fritiden og derhjemme.

”Det er vigtigt, at børnene får udviklet kompetencer, så de kan træffe begrundede madvalg og kan være bevidste om, hvorfor de vælger noget frem for noget andet: Hvorfor er det godt; hvad har det af betydning for mig; hvad er sundhedsværdien i det?,” siger Karen Wistoft og understreger, at børn grundlæggende er interesserede i at spise sundt.

”Målet er ikke at få børnene til at sige ja tak til alt. Det er i lige så høj grad at de kan sige nej tak og begrunde det,” tilføjer hun.

Omtalt i artiklen

Professor (mso), Ph.d.

Karen Wistoft er medlem af Smag for Livets centerledelse.

Karen Wistoft er professor på området for læring, madkundskab, smag og trivsel i skolen ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet.

Hun forsker i læring, madkundskab, smag og trivsel i grundskolen med særligt fokus på eksperimentel undervisning, oplevelser og handling – også i udeskoler og skolehaver. Hendes forsknings- og formidlingsprojekter har sigte på at skabe en ny smagspædagogik og -didaktik.