Gå til hovedindhold
  • Der wobbles med fisk og muslinger i en nordjysk børnehave. Foto: Simon Sørensen
    Der wobbles med fisk og muslinger i en nordjysk børnehave. Foto: Simon Sørensen

Du er her

Smagsklummen: Tuning til smag

Blog Kan man tune sine smagsløg på samme måde som man dvæler ved indtryk fra syns- og høresansen? Det er oplagt, når man er sammen med små børn, skriver Susanne Højlund i denne smagsklumme.

”Se toget!”. ”Hør fuglene!” Når man som voksen går tur med en 1-2-årig er sanserne i spil. Det er ikke svært at dele begejstringen over en myre, der kravler hen ad fliserne, over det flotte røde tog, eller over den smukke lyd, som skovduen kan frembringe. ”Hvad siger koen, grisen og fåret?” – er standardspørgsmål i konversationen med de små. Vi gemmer os, siger kuk-kuk og kommer frem bag tæppet. Læser pixibøger op og kigger på billeder sammen. På den måde lærer vi de små at bruge øjne og ører og at rette opmærksomheden mod noget bestemt. Og børnene lærer os voksne at fokusere på detaljerne, at være i nuet.

Samværet med de allermindste bygger på kulturelle måder at opleve verden på. At sanse sin omverden og sætte den i sammenhæng med ord og fagter er også at lære om det sociale. Det ligger i den vestlige kultur, at synet og hørelsen opfattes som de finere sanser, ophøjet over de mere kropsnære som berørings-, lugte- og smagssansen. Med synet og hørelsen har vi verden lidt på afstand. Men det gør det også lettere at dele oplevelsen – for vi kan se noget sammen og lytte til det samme. De kropsnære sansninger kan ikke deles på samme måde. Den mundfuld, jeg spiser, er ikke den samme som din. 

Smagssansen er ikke desto mindre lige så meget på arbejde hos de mindste som syns- og høresansen. Spørgsmålet er, om vi som voksne på samme måde deltager i deres smagsoplevelser? Snakker vi med dem om smag og lader vi deres smagserfaringer berige vores egne – på samme måde som vi lærer dem at blive bevidste om syn og hørelse?

En af vores klummelæsere, Torben Lund fra den integrerede børneinstitution Hyldegården i Gladsaxe, skrev for nogen tid siden til os om sine visioner for vuggestuebørns smagsudvikling. I institutionen gør de meget ud af at børnene skal opleve nye smage, og pædagogerne lægger vægt på, at der skal ’wobbles’ inden man går i gang med at spise.

Wobble – hvad er nu det? Jo, Torben Lund forklarer det som at give sig tid, bare nogle få minutter, til at snakke om maden inden man putter den i munden. Især den nye mad skal lige have lidt opmærksomhed inden børnene smager på den. Måske er der tale om, at de i den vuggestue lærer børnene at tune deres smagsløg? Og måske skulle vi alle wobble noget mere med de små?

Det kræver at man tror på, at børn ved noget om smag, også selvom de ikke har et begrebsmæssigt sprog. Og at man tror på, at smagssansen er lige så vigtig at lære at forholde sig til som synet og hørelsen. Så arbejdet begynder hos os voksne.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Fokusområde: Læring

Susanne Højlund Pedersen er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.

I Smag for Livet undersøger og formidler hun, hvordan børn skaber og deler viden om smag.