Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Eleverne fra Krogårdskolen i Greve var blandt deltagerne i årets MasseEksperiment. Foto: Sanne Vils Axelsen.
    Eleverne fra Krogårdskolen i Greve var blandt deltagerne i årets MasseEksperiment. Foto: Sanne Vils Axelsen.

Du er her

Børn kan bedst lide den smag, de kender

Søger...

Artikel Børns smag for mad er formet af deres omgivelser og kultur snarere end deres gener, viser MasseEksperimentet 2015.

Vi er hverken født som kødelskere, slikmunde eller grøntsagsfreaks. Det er vores familie, vores nærmiljø og den madkultur, vi er vokset op i, som betyder allermest for, hvad vi kan lide og ikke lide.

Det viser resultatet af MasseEksperimentet 2015, hvor knap 20.000 danske børn og unge bedømte en række forskellige smags- og lugtprøver og svarede på spørgsmål om, hvor godt de kunne lide forskellige fødevarer.

Det viste sig, at genetiske forskelle i vores sanseapparat har ret lille indflydelse på, hvad vi kan lide og ikke lide.

Det afgørende er, om vi kan genkende smagen af det, vi spiser. Vi kan nemlig bedst lide det, vi kender.

Lederen af forskerholdet, lektor i sensorik Michael Bom Frøst og leder i formidlingscentret Smag for Livet, glæder sig over resultatet:

”Resultatet viser, at alle kan få noget positivt ud af at gå op i smag. Det er et vigtigt resultat, og det glæder mig, at det genetiske kun spiller en mindre rolle,” siger Michael Bom Frøst.

De voksne kan vise vejen

Så børn, der har smagt på masser af forskellig mad, er børn, der strutter af madglæde og bedre kan lide maden, konkluderer Michael Bom Frøst.

Hvis man gerne vil have børnene til at spise varieret, så gå forrest selv: Prøv mange forskellige ting sammen med børnene, og accepter, at børnene også tager negativt stilling til det.
Michael Bom Frøst

”Resultatet kan ses som en opfordring til at smage på meget forskelligt gennem barndommen. Hvis man gerne vil have børnene til at spise varieret, så gå forrest selv: Prøv mange forskellige ting sammen med børnene, og accepter, at børnene også nogle gange tager negativt stilling til det,” siger han.

Undersøgelsen viser også, at de mindre børn er mest glade for sød smag, mens de større børn er mere positive over for rugbrød, bitre grøntsager og grapefrugt.

Med andre ord: Børn får en bredere smag, efterhånden som de vokser op og sanserne bliver færdigudviklede. Selv om man er glad for sødt i børnehaveklassen, kan man godt blive en teenager med en stor og varieret smagspalette.

Drenge kan lide chili, piger er til hindbær

I tråd med tidligere forskningsresultater viser undersøgelsen også, at drenge og pigers smagspræferencer er forskellige og påvirkes af den kultur, de lever i.

Pigerne er til smagen af hindbær og grøntsager, og drengene kan bedst lide det, der smager sødt, salt, kraftigt og gerne lidt anderledes.

Desuden er der for drengene især én tendens, som træder tydeligt frem: De kan rigtig godt lide chili - meget mere end pigerne kan.

”Vi er ikke i tvivl om, at det er påvirket af den velkendte subkultur i Danmark omkring chilispisning, som er startet af Chili Klaus,” siger Michael Bom Frøst.

Generelt er der ikke ret stor forskel mellem landbo- og storbybørns smag. Kun på to af fødevarerne slog en kulturforskel igennem i resultaterne, nemlig børnenes forhold til smagen af nori-tang, som kendes fra sushi, og mørk chokolade.

Her var børnene i Storkøbenhavn de mest positive, og forskerne er overbeviste om, at forklaringen er, at især tang og sandsynligvis også mørk chokolade spises mere i storbyen og derfor er mere velkendt for børnene dér.

En særligt følsom tunge gør ingen forskel

Endelig viser undersøgelsen, at det er en myte, at de såkaldte supersmagere – som er den del af befolkningen, der er særligt følsomme over for bestemte bitterstoffer i maden – ikke kan lide mad, der smager intenst eller bittert, fordi de overvældes af det kraftige sanseindtryk.

I undersøgelsen har eleverne bedømt smagen af bitre madvarer som rå broccoli, mørk chokolade og grapefrugt, samtidig med at deres evne til at smage bitterstoffet er blevet målt.

Det viste sig, at der ikke var nogen sammenhæng mellem børnenes evne til at smage det bitre og deres vurdering af, om noget smagte godt.

”Det at være god til at smage har ikke nogen betydning for, om man kan lide eller ikke lide noget. Det siger noget om, at der er en mere kompleks sammenhæng mellem smagspræferencer og evnen til at smage det bitre,” siger Michael Bom Frøst.

 

Om MasseEksperimentet 2015:

MasseEksperimentet 2015 er gennemført af Dansk Naturvidenskabsfestival og smagsforskere fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, der er en del af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet.

MasseEksperimentet er støttet af Nordea-fonden.

Omtalt i artiklen

Lektor, ph.d.

Michael Bom Frøst er lektor i sensorik ved Københavns Universitet og tidligere leder af Nordic Food Lab. Hans videnskabelige baggrund er sensorik, med en stor viden om sensoriske metoder og viden om hvorfor vi kan lide det vi kan lide. Han forsker og underviser i snitfladen mellem naturvidenskab, gastronomi og oplevelse af smag.

Foto: Robert Elkjær.