DanskUdskoling Kopiark og PDF Kopiark Hent alt som PDFGiv din vurdering Aktiviteter i forløbet 1 Hvad er et ordsprog? 2 Hvad er et metaforisk udtryk? 3 Tegn eller bag en symbolkage 4 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Forventningshorisont. Hvad ender novellen med? 5 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Gå på jagt efter billedsprog 6 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Fem spørgsmål til teksten 7 Overordnet litteraturpædagogisk inspiration - Perspektivering Forfattere: Kristine Böhm Nielsen | Redaktør: Thomas Brahe Vertikale faneblade Aktivitet Gennem denne aktivitet får eleverne et overblik over de forskellige typer af billedsprog. Eleverne skal efter en introduktion til de forskellige typer af billedsprog selv på jagt efter billedsprog i Bent Hallers novelle ’Lidt har også ret’. Aktivitet1Introducér eleverne til billedsprogsguiden (kopiark 7), som viser en oversigt over samt en forklaring på de forskellige typer af billedsprog, nemlig: Sammenligninger Metaforer Besjæling Personificering Symboler En hurtig oversigt over kopiarket er indsat her: Find kopiarket i fuld størrelse her. 2Bed eleverne i små grupper (á tre til fire elever) om at finde eksempler på de fem typer af billedsprog i teksten, gerne én af hver. 3Grupperne fremlægger deres billedsprogsfund på skift. Hvordan er det gået med at billedsprogsjagten? Hvad fandt I? Lad mig høre. Hvilke var de sværeste at finde? Hvad gjorde, at de var svære at finde? ForberedelseForberedelseUdprint kopiark 7 – ét stk. til hver elev LæringsmålLæringsmålGennem denne aktivitet får eleverne et overblik over de forskellige typer af billedsprog. Eleverne skal efter en introduktion til de forskellige typer af billedsprog selv på jagt efter billedsprog i Bent Hallers novelle ’Lidt har også ret’. Fra Fælles Mål for faget Dansk sigtes mod følgende sæt af færdigheds- og vidensmål (7. -9. klasse) fra hhv. kompetenceområdet Fortolkning: Oplevelse og indlevelse (Fase 3): Eleven kan reflekteret indleve sig i tekstens univers som grundlag for fortolkning Eleven har viden om fortolkningsorienterede læsestrategier. UddybendeUddybendeBilledsprog er en samlet betegnelse for sproglige billeder, såsom symboler, metaforer, sammenligninger, besjæling og personifikationer. Billedsprog opstår ofte ved at ord sættes i en ny sammenhæng, som de normalt ikke optræder i. Billedsprog bruges som et sprogligt virkemiddel til at skabe stemninger, vække fantasi og bestemte følelser hos læseren. På den måde skærpes læserens indlevelse i teksten, fordi billedsproget taler til læserens forestillingsevne. Læsning af billedsprog er i høj grad en sanselig oplevelse, fordi vi må fornemme ud fra kontekst og stemning, hvad der er på spil mellem linjerne. Symboler i eventyr er ofte billeder på en indre psykologisk tilstand hos hovedpersonen. En indre psykologisk tilstand kan vi hverken høre, lugte, smage, se, eller røre ved, men hvis tilstanden udtrykkes som et symbol, som optræder konkret i teksten, fx en trold, kan den pludselig udforskes med alle vores sanser. Der findes forskellige former for sproglige billeder, som er gode at have styr på, når du skal undersøge en teksts billedsprog. Dem kan du læse om i Guide til billedsprog, som også findes i kopiark 7, som også er gengivet lige her: