Madkundskab Kopiark og PDF Hent alt som PDF Indhold med samme tema Smagsoplevelser (47) Råvarekendskab (18) Aktiviteter i forløbet 1 Video: På sanketur i skoven, byen eller på stranden 2 Praksisfortælling: Vilde løg og havbænkebidere: 5.a smager på vild natur 3 Artikel: Skolehaven - et frirum fuldt af læring 4 Praksisfortælling: Fra muld til guld: Potentialet i en skolehave 5 Praksisfortælling: Vintermad i udekøkkenet med 6.D 6 Praksisfortælling: Smag for æbler: 5.a i plantagen 7 Praksisfortælling: Blandt hestebønner og bolsjebeder: 6.d har Madkundskab i marken 8 Praksisfortælling: Hakkebøffer og havmad: En dag med alle sanser for unge 9 Praksisfortælling: Det’ vildt - fra mord til bord: 6.D. spiser dåvildt 10 Praksisfortælling: Smag for foråret - et udendørs læringsforløb for 4. klasser 11 Artikel: Insekter og tang - fremtidens fødevarer 12 Praksisfortælling: Insekter som fremtidens mad - skal de smages eller gemmes? 13 Praksisfortælling: Chili con fårekylling og melormeknækbrød: Klimavenligt køkken med insekter 14 Undervisningsforløb for 5. klasse, Madkundskab og Natur/teknologi: Grisen og Smagen 15 Undervisningsforløb: Det er vildt at smage! Vertikale faneblade Aktivitet Smagen af vildt bliver helt særlig, når man også overværer udskæringen af dyret. Smag for Livet-eleverne fra Brøndbyøster Skole fik en stor oplevelse, som de efterfølgende kaldte “Det’ vildt - fra mord til bord”. Artikel1"Jeg synes, at det er utroligt, at noget der kan se så ulækkert ud kan smage så godt." Sådan reflekterede Alex fra 6.D. på Brøndbyøster Skole efter at have overværet parteringen af et dådyr og efterfølgende lavet mad med dådyrkød. Eleverne i klassen og deres lærer Anne Bech besøgte Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm for at opleve smagen af vildt - fra mord til bord, som eleverne selv kaldte det. Uden for museet blev en dåhjort brækket op og parteret af naturvejleder Morten Kjelmann, mens eleverne fulgte med. Nogle på afstand, andre med ivrige hænder nænsomt om hjortens hjerte, tunge og øvrige dele, efterhånden som de blev skåret fri. Efterfølgende gik eleverne i køkkenet og tilberedte dådyrfilet med stegte kartofler, svesker og pinjekerner. Fra bålgryden udenfor kom en dådyr-gryderet med salat til. Kødet til frokosten var fra et andet rådyr, som havde hængt til modning i en uge, da kun mørbraden kan spises umiddelbart efter opbrækning og partering. "Da jeg smagte det, blev jeg helt glad i kroppen" Smagen af vildt var ukendt for flere af eleverne, men der var begejstring hele vejen rundt om frokostbordet. "Jeg vidste ikke, om jeg kunne lide hjort. Da jeg smagte det, blev jeg helt glad i kroppen, forklarede Klara. Caroline supplerede: "Det smagte godt fordi kødet var friskt, saftigt og det smager bedre end ko-bøf." Og Julie vil gerne spise vildt igen: "Jeg elskede kødet, fordi at man kunne smage, at det var vildt. Jeg gad godt arbejde med vildt igen." Spændende at se dyret blive dissekeret Eleverne hæftede sig også ved den fascinerende oplevelse af at se en dåhjort blive skåret op. "Det var spændende at prøve at se, hvordan man dissekerer et dådyr," fortalte Frederik. Victoria fik også en god oplevelse: "Det var spændende at se dådyret blive skåret op og bagefter smage det. Jeg vidste ikke, at vildtkød var så mørt og så meget bedre end slagterkød." Deler oplevelsen med skolens andre elever Mathias reflekterede over, at "for at leve bliver man nødt til at dræbe dyr", og Mekdes gjorde sig tanker om oplevelserne af at "man smager mad, man ikke har smagt før". Efter besøget på Jagt- og Skovbrugsmuseet lavede 6.D. en udstilling om deres oplevelser, så skolens øvrige elever også kunne opleve "Det' vildt - fra mord til bord". 6.D. fra Brøndbyøster Skole samarbejder med Smag for Livet om undervisningen i dansk (5. klassetrin), madkundskab (6. klassetrin) og fysik/kemi (7. klassetrin). Se billeder fra dagen herunder: Elever på Jagt- og skovbrugsmuseet Nyskudt dådyr Dådyret parteres Eleverne undersøger dådyrets hjerte Dådyrets lunger Dådyrets lever Dådyrets mave og maveindhold Dådyrfilet steges udendørs Eleverne tilbereder frugt og grønt Elever tilbereder rodfrugter Vildtgryde Fotoudstilling: Fra mord til bord