Målet med aktiviteten er, at eleverne får en begyndende viden omkring undersøgelser, indsamling af data og diagramlæsning. Aktiviteten er lavet med afsæt i madderne fra de to foregående aktiviteter omkring kombinatorik og sandsynlighed og fører eleverne videre ind i statistikkens verden. Igen bygger aktivitetens opbygning på den idé, at eleverne trækker på deres smagserfaringer, hvilket øger sandsynligheden for, at alle kan være med og har lyst til at bidrage. Aktiviteten vil desuden afrunde forløbet ved at sætte fokus på nye smagsvarianter, som eleverne laver undersøgelser omkring.