Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • , Fotos: Stagbird og Gitte Lotinga
  • Fotos: Stagbird og Gitte Lotinga
    , Fotos: Stagbird og Gitte Lotinga

Du er her

Velkommen, madkundskabslærer! Her er Smag for Livets læringsunivers, Fag med Smag

Nyhed om undervisning :

Velkommen til FAG med SMAG – et gratis læringsunivers med læremidler og undervisningsforløb til forskellige fag. Vi præsenterer dig her for materiale målrettet madkundskab!

-> Hop direkte til FAG med SMAG her <-

 

Vi er tre erfarne lærere med indgående kendskab til folkeskolen, didaktik og pædagogik, der i tæt samarbejde med forskere, kokke og øvrige eksperter inden for mad og smag har udviklet en lang række læremidler til faget, hvor smagen inddrages som et didaktisk redskab til at engagere og motivere eleverne i arbejdet med bl.a. fødevarer, madlavning, måltider, bæredygtighed og madkultur.

Vi har fokus på at udvikle læremidler, vi som lærere selv har efterspurgt – læremidler, der bygger på viden og er udviklet i samarbejde med eksperter, lærere og elever. Læremidler, der kan sætte eleven i centrum og skabe rum for, at arbejdet med faglige begreber foregår i et tæt samspil med sansemæssige oplevelser og erfaringer.

Spring direkte til gratis kort og spil, plakater eller videoer.

 

I den seneste tid har vi især været optaget af at udvikle læremidler til valgfaget, der kan hjælpe med at klæde eleverne på til den nye prøve i faget.

Cathrines 3 anbefalinger til valgfaget:

  1. Prøv eksempelvis de nye kort med madlavningsmetoder, så eleverne kan lære, hvad sautering og gratinering betyder. Tag kortene med i køkkenet og vend tilbage til dem igen og igen for at koble fagsprog til madlavningen.
  2. I forløbet Geleringsmidler kan eleverne arbejde med geleringsmidler og opnå forståelse for, hvad de betyder for teksturen af de fødevarer, de anvendes i. Gennem eksperimenter kan eleverne bl.a. erfare, hvilke fysisk-kemiske parametre, der har betydning for egenskaberne af geleringsmidlerne og efterfølgende bringe deres viden i spil ved at tilsætte eller udskifte en type af geleringsmiddel  i en ret.
  3. I forløbet Æggeviden - udforsk ægget tages der udgangspunkt i elevernes nysgerrighed, når eleverne arbejder med æggets madtekniske egenskaber. Med udgangspunkt i en undersøgelsesbaseret tilgang, opstiller eleverne hypoteser for, hvad der sker med æggets smag, duft og tekstur, når det tilberedes på forskellige måder. Elevernes eksperimenter og sansemæssige erfaringer danner fundamentet for arbejdet med komplekse begreber som koagulering og emulgering.

 

Herunder har vi samlet alle vores læremidler målrettet madkundskab og valgfaget. Vi har:

  • oplistet forløbene med udgangspunkt i de kompetenceområder, forløbet primært retter sig mod
  • synliggjort færdigheds- og vidensområderne
  • og gjort det let at få indblik i faglige og didaktiske fokuspunkter for det enkelte læremiddel.

 

Vi håber, at du kan blive inspireret til udarbejdelsen af din årsplan!

     

    Kompetenceområdet Madlavning

    Æggeviden! Udforsk ægget i køkkenlaboratoriet

    • Færdigheds- og vidensområde: Eksperimenterende madlavning, Madtekniske egenskaber og håndværk
    • Forløbet har fokus på: Æggets madtekniske egenskaber. Høj grad af elevdeltagelse gennem undersøgelsesbaseret undervisning
    • Forløbet indeholder bl.a.: Teksturkort, der kan hjælpe til at beskrive madens tekstur 

     

    Surt show

    • Færdigheds- og vidensområde:  Eksperimenterende madlavning, Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse
    • Forløbet har fokus på: Sanseliggørelse af pH-begrebet. Kendskab til smagen af surt i kombination med det søde
    • Forløbet indeholder bl.a.: Elevark, der støtter eksperimenterende og sansende arbejde.

     

    Geleringsmidler - tilsætningsstoffer, der holder maden i form!

    • Færdigheds- og vidensområde: Eksperimenterende madlavning, Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse
    • Forløbet har fokus på: Indblik i gelering-, konsistens- og fortykningsmidler. Tilberedning af en panna cotta og cheesecake
    • Forløbet indeholder bl.a.: Opskrifter. Aktiviteter, der kan gennemføres tværfagligt med fysik/kemi

     

    Vi smager med alle sanser - sanse-kit

    • Færdigheds- og vidensområde: Smag og tilsmagning, Madens æstetik
    • Forløbet har fokus på: Smag, sans, spil og tegn jer til viden om jeres sanser
    • Forløbet indeholder bl.a.: Plakater, vendespil, duftmemory

     

    Smag med alle sanser - oplev smagen

    • Færdigheds- og vidensområde: Smag og tilsmagning, Madens æstetik
    • Forløbet har fokus på: Farv tungen blå og identificér smagsløgene på tungen. Eller udforsk mundfølelse ved at smage på bløde og sprøde chips
    • Forløbet indeholder bl.a.: Video, plakater

     

    Tilsmagning

    • Færdigheds- og vidensområde: Smag og tilsmagning, Råvarekendskab
    • Forløbet har fokus på: Tilsmagning med udgangspunkt i kartoffelsuppe, grød eller juice
    • Forløbet indeholder bl.a.: Opskrifter, plakater

     

    Kompetenceområdet Fødevarebevidsthed

    Smagsriget - madmod, spil og eksperimenter

    • Færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab, Smag og tilsmagning, Måltider og smag
    • Forløbet har fokus på: Spil og eksperimenterende madlavning med anderledes og sjove frugter og grøntsager
    • Forløbet indeholder bl.a.: Brætspil, kort med madlavningsmetoder

     

    Smagen af tomat

    • Færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab, Smag og tilsmagning
    • Forløbet har fokus på: Kreativitet og eksperimenterende arbejde, varedeklarationer og testsmagning af ketchup
    • Forløbet indeholder bl.a.: Video om umami, opskrift på dessert med tomat

     

    Guleroden - smag, kultur og perspektiv

    • Færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab, Smag og tilsmagning, Måltidskultur
    • Forløbet har fokus på: Tværfagligt forløb. Fire temadage med fokus på smag, kultur og perspektiver
    • Forløbet indeholder bl.a.: Et helt fagskrift med en pædagogisk og didaktisk smagsdidaktik. Perfekt til emne/temadage.

    Udforsk Danmarks smagsskatte

    • Færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab, Bæredygtighed og miljø, Smag og tilsmagning
    • Forløbet har fokus på: Vilde spiselige planter og viden om, hvor og hvordan man kan sanke og anvende planterne i madlavning
    • Forløbet indeholder bl.a.:  Opskrifter, plakater og kort med vilde spiselige planter. 

     

    Smagen af løg

    • Færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab, Bæredygtighed og miljø, Smag og tilsmagning
    • Forløbet har fokus på: Forskellige løgs smage. Retter, hvor løg er central ingrediens og smagsgiver
    • Forløbet indeholder bl.a.:  Video om løgets vej fra jord til bord

     

    Æbler - tilberedning og sorter

    • Færdigheds- og vidensområde: Råvarekendskab, Smag og tilsmagning
    • Forløbet har fokus på: Æblets smag og anvendelsesmuligheder. Udvikling af kreativ æble-ret
    • Forløbet indeholder bl.a.:  Elevark til at støtte idégenerering

     

    Smag, overskudsmad og et hemmeligt våben

    • Færdigheds- og vidensområde: Kvalitetsforståelse og madforbrug, Madvaredeklarationer og fødevaremærkning, Smag og tilsmagning
    • Forløbet har fokus på: Datomærkninger og viden om, hvordan man kan anvende sanserne til at vurdere madens friskhed
    • Forløbet indeholder bl.a.:  Besøg i supermarked. Opskrift på Rizza - et våben i kampen mod madspild i hjemmet

       

    Insekter, orme, tang og planter - smag på fremtidens fødevarer

    • Færdigheds- og vidensområde: Bæredygtighed og miljø, Råvarekendskab, Madens æstetik
    • Forløbet har fokus på: Tilberedning af retter med insekter og tang danner udgangspunkt for arbejdet med smag, sundhed og bæredygtighed
    • Forløbet indeholder bl.a.: Opskrifter på insekt- og tangretter

     

    Smag for naturen

    • Færdigheds- og vidensområde: Bæredygtighed og miljø, Råvarekendskab, Smag og tilsmagning
    • Forløbet har fokus på: Klassen bevæger sig ud i naturen og finder vilde spiselige urter, som anvendes til at tilberede suppe og vilde burgere
    • Forløbet indeholder bl.a.: Duftmemory og opskrift på vild burger

     

    Udnyt naturens ressourcer - undgå madspild

    • Færdigheds- og vidensområde: Bæredygtighed og miljø, Råvarekendskab, Madens æstetik
    • Forløbet har fokus på: Juicefremstilling og kreativ udnyttelse af fødevarer
    • Forløbet indeholder bl.a.: Opskrifter på juice og en kage, hvor restproduktet fra juice-fremstilling anvendes

     

    Tilsætningsstoffer

    • Færdigheds- og vidensområde: Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse, Kommunikation og samfund
    • Forløbet har fokus på: Hvad er tilsætningsstoffer, og hvad ved vores familie om dem? Kendskab til varedeklarationer og e-mærkning
    • Forløbet indeholder bl.a.: En fagtekst og myter om tilsætningsstoffer

     

    Kompetencemål: Måltid og madkultur

    Smag på historien: Brændende kærlighed

    • Færdigheds- og vidensområde: Måltider og smag, Eksperimenterende madlavning
    • Forløbet har fokus på: Udvikling/tilberedning af en nyfortolket version af brændende kærlighed.
    • Forløbet indeholder bl.a.: Video, der binder rettens håndværksmæssige, samfundsmæssige og naturfaglige dimension sammen

     

    Værtskab, smag og måltider

    • Færdigheds- og vidensområde: Måltidets komposition
    • Forløbet har fokus på: Værtskabets betydning for smagsoplevelsen
    • Forløbet indeholder bl.a.: Refleksionskort og video om værtskab

     

    Afrikadellen - få smag for Afrika

    • Færdigheds- og vidensområde: Måltider og smag, Madtekniske egenskaber og håndværk
    • Forløbet har fokus på: Kom med på smagsrejse i Afrika og udforsk afrikanske retter og madkultur
    • Forløbet indeholder bl.a.: Faglig læsning og opskrifter

     

    Smagen af jul

    • Færdigheds- og vidensområde: Måltidskultur, Madens æstetik, Madlavningens fysik og kemi
    • Forløbet har fokus på: Kreativ bagning og viden om aroma og krydderier forbundet med julen
    • Forløbet indeholder bl.a.: Videnskabelig kogebog om jul, eksperiment med hævemidler

     

      Undervisningsredskaber

      Klik på overskrifterne for at komme direkte til materialet:

       

      Plakater 

      Find plakater om emulsioner, umami og mange flere her.

       

       

      Spil

      Find læringsspil om aroma, grundsmage og flere her.

       

       

      Kort

      Find teksturkort, smagsdimensionskort og flere her.

       

       

      Videoer

      Find undervisningsfilm om de 5 grundsmage, tilsmagning m.fl her.

       

      Du er altid velkommen til at kontakte os på kontakt [at] smagforlivet.dk (subject: Fra%20bes%C3%B8gende%20p%C3%A5%20Danmarks%20L%C3%A6ringsfestival)