Hvad kan man lære med smagen af en tynd kop te, teksturen af en sprød gulerod eller at parafrasere skagensmalerier med brød, fisk, vin eller suppe i motivet?
Når det bliver frokostpause, er der så noget i vejen med chips og energidrik?
Hvem afgør, hvilke hensyn der skal tages til religion og allergier, når eleverne spiser noget?
Muligheder og dilemmaer fra hverdagen i skolen har mødt viden og forskning i et nyt specialiseringsmodul på læreruddannelsen, som er gennemført i september 2021. På modulet Mad og smag i skolen – pædagogiske og didaktiske muligheder har lærerstuderende arbejdet med didaktiske greb til at arbejde med æstetisk, sansende og undersøgende læring i alle skolens fag, ligesom de har udviklet handlemuligheder og et professionelt ståsted i situationer, hvor mad og smag er i spil.
Modulet er udviklet af Smag for Livets projektkoordinator Mikael Schneider samt underviserne Anne Torpegaard Festersen, Ellen Ravn Habekost, Majbritt Pless og Morten Christensen fra UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Alle er tilknyttet forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet, som gennem syv år har tilført relevante forskningsresultater til undervisningen i bl.a. madkundskab, fysik/kemi og kultur- og sprogfag.
Smag kan være didaktisk redskab og støtte klassens trivsel
Ideen med specialiseringsmodulet var at løfte den dokumenterede viden om smags potentiale som didaktisk og pædagogisk redskab ind i læreruddannelsen som en mulighed, der kan bruges på tværs af fag og i en række situationer i skolens hverdag.
”Smag og mad kan bruges både som et didaktisk redskab og som en dannende og fællesskabs-fejrende stund, hvor gode fælles oplevelser kan løfte det faglige udbytte og støtte op om klassens social trivsel,” siger Anne Torpegaard Festersen, adjunkt ved læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og læremiddelredaktør i Smag for Livet.
Specialiseringsmodulet var bygget op af didaktiske og pædagogiske dele, som de studerende kunne bruge i to arenaer:
1. I undervisningen, hvor smag kan åbne for nye måder at lære på, når eleverne arbejder undersøgende og med æstetiske læreprocesser.
Et eksempel er forløbet ”Smag på talemåderne” til indskoling og mellemtrin, som benytter smag til at udvide elevernes sproglige forståelse. Når eleverne får konkrete smagsoplevelser af f.eks. en tynd kop te, kan de øge deres bevidsthed om de sproglige udtryks- og forståelsesmuligheder, som talemåderne rummer – ikke kun med ord, men også med sanserne og mimikken.
”Når undervisningen tager afsæt i en smagsoplevelse, aktiverer det forforståelsen af emnet og virker samtidig inkluderende, fordi alle eleverne kan bringe deres daglige erfaringer med at smage i spil. Det skaber lige deltagelsesforudsætninger for alle eleverne,” siger Anne Torpegaard Festersen.
2. I spisepauser og frikvarterer samt ved fødselsdagsfejringer og andet, hvor eleverne spiser, eller hvor mad og smag er i spil på andre måder.
I disse situationer kan en lærer møde mange dilemmaer, når eleverne vælger, smager, bedømmer, eksperimenterer med, fravælger eller iscenesætter maden og fællesskaber omkring mad og smag, fremhæver Anne Torpegaard Festersen.
Skal det f.eks. påtales, hvis madpakken hver dag ender i skraldespanden eller bliver erstattet af en pose chips og en energidrik? Hvis ansvar er det, og hvem skal afgøre, hvad der er i orden?
På specialiseringsmodulet arbejdede de lærerstuderende med spørgsmål fra Smag for Livets Forældremødespillet, som sigter på at italesætte problematikkerne og lægge en fælles linje i klassen eller på skolen.
”Vores agenda var at give de studerende en opmærksomhed på vigtigheden af at agere professionelt i situationer, hvor man også personligt har en holdning. Dermed kan man beskytte sig selv som menneske og individ. Man hviler i sin profession og skal ikke lade sine personlige overbevisninger være argumentet for, hvordan man handler,” forklarer Anne Torpegaard Festersen.
Se mere:
Undervisningsforløbet Smag på talemåderne
Undervisningsforløbet En bid af danskfaget - Smagen af billedanalysen
Omtalt i artiklen
Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab.
Han var projektkoordinator i GastroLabCollege og GastroLabCollege - Grønnere Madhåndværkere. I Smag for Livet var han centrets projektkoordinator og en del af centerledelsen. Hans rolle var at koordinere, facilitere og formidle Smag for Livets projekter, tværfaglige arbejde og nye samarbejder med eksterne partnere.
Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).
Sammen med Eva Rymann har han udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).
Da Anne Torpegaard Festersen var tilknyttet Smag for Livet, var hun ansat som læremiddeludvikler og formidler i Smag for Livet. Her havde hun til opgave at udvikle og redigere læremidler, som skulle bruges i bl.a. grundskolens undervisning. Læremidlerne er tilgængelige i Smag for Livets gratis app til lærere, Fag med Smag.
Anne er cand.pæd. i generel pædagogik og desuden uddannet lærer med linjefag i idræt, matematik, samfundsfag og kristendomskundskab.
Da Majbritt Pless var tilknyttet Smag for Livet, var hun lektor ved Læreruddannelsen på Fyn, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviste i faget madkundskab.
Majbritt Pless har igennem mange år arbejdet med børn, mad og sundhed. I Smag for Livet arbejdede hun i praksis med at udvikle undervisningsforløb og forankre Smag for Livets projekter på læreruddannelsen. Hun har også stået bag konkurrencen Madkamp - DM i Madkundskab. Derudover har hun en master i sundhedspædagogik (MSU).
Morten Christensen er gastrofysiker, ph.d. i molekylær biofysik fra SDU og lektor i naturfag på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
Morten Christensen bruger køkkenet som et såkaldt GastroLab, som er en kombination af et køkken og et laboratorium. Han er forfatter til en række undervisningsmaterialer om smag og gastrofysik.
Han var brobygger i Smag for Livet, hvor han arbejdede med både forskning, udvikling af undervisningsmaterialer, brobygning og formidling. Hans fokus er gastrofysik og formidling af smag og gastronomiens fysik og kemi til studerende på professionshøjskoler og fødevarefaglige erhvervsuddannelser. Han har desuden været med til at udvikle klimaundervisning i GastroLabCollege - Grønnere Madhåndværkere.
Morten Christensen er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024). Han har bl.a. udarbejdet de fleste af bogens illustrationer af gastrofysiske processer.
Da Ellen Ravn Habekost var tilknyttet Smag for Livet, var hun lektor ved Lærer- og pædagoguddannelsen i Jelling, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, hvor hun underviste i faget madkundskab, sundhedsfremme og bevægelse. Ellen har opbygget et skolehavemiljø i Jelling og har arbejdet med dette, både i den ordinære undervisning på lærer- og pædagoguddannelse og i samarbejde med lokale daginstitutioner og en kostkonsulent. Ellen er uddannet master i sundhedspædagogik og læreruddannet.
I Smag for Livet har hun arbejdet med at udvikle smag i relation til maddannelse og bæredygtighed.
Ellen har også arbejdet med smag og madlavning med mennesker med nedsat funktionsevne og sammen med sin mand Christian og parrets børn har drevet det lille husmandssted Bøgely med en lille aroniamark, brombær, hyld og slåen omkring hestemarken, nøddehegn ved fårefolden, lidt spisekaniner, høns og kyllinger, en bigård og en bær-, frugt- og køkkenhave.
Da Anne Bech var tilknyttet Smag for Livet, var hun skolelærer og smagsambassadør i Smag for Livet, hvor hun gennem flere år har været lærer for en "smagsklasse" på mellemtrinet og siden udskolingen ved Brøndbyøster Skole. Her har hun udviklet og gennemført undervisning om og gennem smag i fagene dansk, madkundskab og natur/teknologi, mens Smag for Livets pædagogiske forskere har fulgt med. Anne Bech var lærer for en klasse på 9. årgang.
Anne Bech blev udnævnt til smagsambassadør for sit arbejde med eleverne.