”Hvis vi ikke havde vores smagsløg?” Kasper tænker sig lidt om efter at have fået mit spørgsmål. ”Jo, så ville vi ikke have et problem med fedme mere. Fordi så skulle man ikke spise efter sine smagsløg, men ville være nødt til at læse om, hvad der er sundt, og så vælge det.”
En anden af drengene i 7. klasse, Mathias, argumenterede modsat: ”Jeg tror at vi ville blive meget fede så. For så kan man jo ikke smage, hvad man får i munden, og så er alt lige meget.”
Både Mathias og Kaspers svar afspejler den tendens, der er i vores samfund til at tænke smag i forhold til sundhed. Som hindring for eller hjælp til sunde valg.
Hvordan man forstår smagssansens forhold til sundhed er ikke tilfældigt. Antropologen Elinor Ochs undersøgte i 1996, hvordan italienske og amerikanske børnefamilier talte om smagen rundt omkring middagsbordet.
Analysen af de næsten 50 dialoger viste både ligheder og forskelle. F.eks. brugte forældrene fra begge lande argumenter om sundhed, når de skulle overtale børnene til at spise, smage eller vælge noget bestemt fremfor noget andet: ”Du skal også smage broccoli, det er godt for din krop med mange vitaminer” eller: ”Du skal også have noget kød, der er proteiner i. Og du har jo brugt mange muskler i dag.”
Men en afgørende forskel mellem de to nationaliteter var deres måde at snakke om smagsoplevelser på. I de italienske familier blev smagen diskuteret, forældrene fortalte om, hvordan maden var blevet lavet, eller hvor de forskellige smage kom fra. Mens de amerikanske familier ikke kommenterede smagsoplevelsen i samme udstrækning.
Omkring de italienske middagsborde var der generelt en accept af, at hvert barn havde sine smagspræferencer. Nogle så det endda som en fordel og en nødvendighed, at man som barn lærer sin smag at kende. Mens smagen for de amerikanske familier mest stod i vejen for sundheden. Man antog, at børnene helst ville have det søde, og forældrene brugte ofte den søde dessert som belønning for at have spist noget af ”det sunde”.
Nu er det længe siden, og meget kan have ændret sig. Alligevel kan sammenligningen give os et hint om, at smag er noget, der læres. Vi vokser op i forskellige smagsmiljøer, med forskellige måder at omtale smag på – og forskellige måder at vægte smag i forhold til sundhed.
Omtalt i artiklen
Susanne Højlund er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.
I Smag for Livet undersøger og formidler hun bl.a., hvordan børn skaber og deler viden om smag, samt en række spørgsmål om smag og bæredygtighed.
Susanne Højlund er også hovedkraften og idekvinden bag det internationale symposium Creative Tastebuds, som fandt sted første gang på Aarhus Teater i september 2017. Creative Tastebuds gentages i maj 2021 på Maltfabrikken i Ebeltoft, denne gang med fokus på smag og bæredygtighed.