Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Illustrationer: Heidi Olsen
    Illustrationer: Heidi Olsen

Du er her

Grundsmagsvendespil

Søger...

Øvelse Gennem dette vendespil bliver du klogere på, hvordan de fem grundsmage egentlig smager, ved at diskutere og evt. smage, hvilke grundsmage som fødevarerne i spillet repræsenterer.

Vi har hver især ca. 5.000 smagsløg, som er små samlinger af celler, der opfanger smagen. De kaldes smagsløg, fordi de har form som bittesmå løg. Smagsløgene kan smage fem forskellige smage, også kaldet de fem grundsmage (surt, salt, sødt, bittert og umami). Hvert smagsløg består af ca. 100 celler, som hver især kan genkende smagen af én grundsmag. Men idet der er så mange celler i ét smagsløg, er hvert lille smagsløg på tungen altså i stand til at smage alle de fem grundsmage. Smagsløgene sender via nervefibre signaler til hjernen, som fortæller, hvordan maden smager.

Spillets regler:

For at få et stik, skal man parre to kort, som viser fødevarer, der repræsenterer den samme grundsmag. I finder spillekortene til højre her på siden.
Eksempelvis vil banan og jordbær kunne danne et par, da de begge smager sødt.

Men bananen kan også danne par med de øvrige fødevarer, som smager sødt (fx honning, pære, sukker, vanilje).

Når et kort vendes første gang, skal I tale om og blive enige om hvilken grundsmag, fødevaren repræsenterer.

NB! Nogle af fødevarerne kan have flere smage, derfor kan I blive enige om, at disse evt. kan danne par med endnu flere forskellige fødevarer. Måske vurderer I, at parmesan både har en saltet smag og en smag af umami. Hermed vil parmesan derfor kunne danne par med de fødevare, som smager saltet og med fødevarer, som smager af umami.

Et stik giver ét ekstra forsøg.
Spillet slutter, når der ikke kan dannes flere rigtige stik af de tilbageværende kort.
Vinderen er den, der har flest stik.

Spillet kan gøres ekstra sjovt og lærerigt, hvis I har fødevarerne til rådighed, så I også kan smage på dem, når et kort vendes første gang. Dvs. at første gang banan-kortet vendes, smager I på et stykke banan og taler om hvilken grundsmag, bananen repræsenterer. 

God fornøjelse!

Oversigt over grundsmagene:

Bittert:

  • Mørk chokolade
  • Hasselnødder
  • Grape
  • Valnødder
  • Rucola
  • Kaffe

Sødt:

  • Banan
  • Jordbær
  • Honning
  • Pære
  • Sukker
  • Vanilje

Umami:

  • Parmesan
  • Soltørrede tomater
  • Kød
  • Svampe
  • Fisk
  • Fiskesovs

Surt:

  • Ribs
  • Citron
  • Lime
  • Eddike
  • Agurkesalat
  • Balsamico

Salt:

  • Salt
  • Soja
  • Kapers
  • Chips
  • Oliven
  • Røget bacon

Er du lærer og kunne du godt tænke dig at lave denne aktivitet med dine elever, så klik dig ind på forløbet Vi smager med alle sanser - sansekit  fra vores samling af undervisningsmaterialer Fag med Smag