Dogme-regler for rizza:
a) Rispapir, æg og lidt salt skal altid indgå.
b) Fyld skal være OVERSKUDSMAD.
c) Der skal indgå mindst én smagsgiver, fx krydderi, krydderurt, chili eller lign.
Er overskudsmaden råt kød eller rå fisk, svitser man det først på panden, inden man bruger det som fyld på sin rizza.
Sådan gør du:
- Rør et æg sammen: Smag det til med salt og peber.
- Hak eller skær dit overskudsfyld i passende, små stykker.
- Fugt et rispapir under vandhanen, og læg det på en middelvarm pande med den fugtige side nedad.
- Fordel straks ægget godt ud til kanterne på rispapiret.
- Fordel fyldet ovenpå æggemassen, og drys med krydderurt, krydderi eller lign.
- Lad æggemassen stivne ved middel varme, og klap din rizza sammen - først til en ½ og så til en ¼.
Her på videoen demonstrerer kok Klavs Styrbæk, hvordan du gør:
Omtalt i artiklen
Klavs Styrbæk er kok. Sammen med sin hustru, Pia Styrbæk, driver han STYRBÆKS, der både huser restaurant, kokkekurser, mødevirksomhed og produktudvikling.
I Smag for Livet har Klavs og Pia Styrbæk bl.a. udviklet og afprøvet undervisningsmaterialer og deltaget ved en række events om smag.
Klavs Styrbæk har desuden arbejdet tæt sammen med Smag for Livets centerleder, Ole G. Mouritsen, om en række bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tsukemono og traditionel dansk julemad. Forskellige uddrag fra bøgerne er tilgængelige på Smag for Livets hjemmeside.