Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Kage med pulp
    Kage med æble- og gulerodspulp

Du er her

Juice og kage med æble- og gulerodspulp

Søger...

Opskrift Har du en juicemaskine? Og plejer du at smide pulpen ud, når du har lavet juice? Så får du her to opskrifter i én: juice med æble, gulerod, bladselleri og havtorn, og kage med pulp fra juicen.

Juice med æble, gulerod, bladselleri og havtorn

Ingredienser som skal igennem slowjuiceren, hver for sig:
  • Æbler - ca. 400 g
  • Gulerødder - ca. 500 g
  • Bladselleri - ca. 100 g
Ingredienser som skal blandes til den færdige juice:
  • Æblesaft - 240 g
  • Gulerodssaft - 165 g
  • Sellerisaft - 50 g
  • 100% havtorn-koncentrat/havtornsaft - 36 g
Redskabsliste:
  • Slowjuicer eller en centrifugejuicer
  • Et skærebræt
  • En urtekniv
  • Seks skåle
  • En ske
  • En vægt
Fremgangsmåde
  1. Vask æbler, gulerødder og bladselleri
  2. Fjern stilke og kerner fra æblet og fjern top og bund på gulerødder og bladselleri
  3. Skær æbler, gulerødder og bladselleri i grove stykker på et skærebræt og læg dem i hver sin skål
  4. Start med at tilsætte æblestykkerne til slowjuiceren. Juicen sies over i en skål og sættes på køl. Pulpen (affaldsproduktet) fra juicen gemmes I en skål eller pose
  5. Skyl de forskellige maskindele til slowjuiceren og gør det samme med gulerod og bladselleri, som der blev gjort med æblet
  6. Tag en kande og bland de kolde juicer: 165 gram gulerodsjuice, 240 gram æblejuice, 50 gram bladsellerijuice, og 36 gram havtorns koncentrat og rør rundt i juicen
  7. Smag om der er balance mellem de forskellige ingredienser og tjek, at ingen af dem dominerer

Kage med æble- og gulerodspulp

Ingredienser
  • 1,5 pasteuriseret æg
  • 0,5 dl flydende honning
  • 0,5 dl fuldkornsmel
  • 0,5 tsk bagepulver
  • 1,5-2 tsk vaniljesukker
  • 1,5 dl havregryn
  • 0,5 dl olie
  • 0,1 dl vand
  • 120 g æblepulp
  • 210 g gulerodspulp
Fremgangsmåde
 
  1. Tænd for ovnen på 175 grader
  2. Find og afmål alle ingredienserne til kagen
  3. Bland fuldkornsmel, bagepulver, vaniljesukker (tøringredienser) sammen i en skål
  4. Pisk æg i en skål til det er hvidt med en elpisker og tilføj så honning, mens der stadig piskes
  5. Tilsæt skiftevis tøringredienserne fra punkt 3, olie og vand ned i æggemassen fra punkt 4
  6. Vend forsigtigt havregryn samt æble- og gulerodspulpen i dejen
  7. Find en springform og beklæd den med bagepapir
  8. Hæld dejen i springformen, så den har en højde på 2-3 cm
  9. Sæt dejen i ovnen og giv den 25-30 minutter. Kagen skal stadig være svampet (lidt ubagt)
     

Omtalt i artiklen

Professionsbachelor i Ernæring og sundhed

Denise Gjørtz Krog blev februar 2016 færdiguddannet som professionsbachelor i Ernæring og Sundhed ved University College Sjælland, Ankerhus med specialeretning i Ledelse, Fødevarer og Service.

I løbet af det sidste år på uddannelsen har Denise Gjørtz Krog arbejdet med forskellige projekter i Smag for Livet-regi, såsom udvikling af undervisningsmateriale og som projektkoordinator på workshop ved Forskningens Døgn. Derudover har hun været med på Folkemødet på Bornholm 2015 i forbindelse med projektsamarbejdet 'Smag & Lær' samt Århus Food Festival 2015.