Smag for Livet har til formål at ”få danske børn og voksne til at bruge deres smag bevidst, så de kan foretage begrundede madvalg”, som der står på hjemmesiden.
Men hvor er de unge henne? Det spurgte vi os selv om i klummeredaktionen, og besluttede at undersøge hvad ungdom og smag har med hinanden at gøre. Og vi kom lidt på arbejde, for hvor ER de unge egentlig henne i debatten om smag?
Her på hjemmesiden vrimler det med gode forslag, artikler, events, eksperimenter og undervisningstiltag, der skal lære børn om smag. Men sjældent diskussioner om, eller materiale til at arbejde med, hvad ungdomslivet og smagen gør for hinanden. Kigger vi på forskningen ser vi samme trend. Smagsforskning handler om børn og voksne. Ikke unge (og gamle). Smag har en tendens til at blive et pædagogisk begreb, et redskab til at lære børn smagsmod, madkundskab, madhåndværk osv. Et begreb de voksne tager i anvendelse for at opdrage på børnene.
Hvem er egentlig unge?
Fraværet af tilgængelig viden om hvad smag betyder for unge kan handle om, at ungdomskategorien ikke er entydig. Ungdom kan referere til en bestemt aldersgruppe, såsom 13-19 år, 16-21, eller sågar op til 35 år, som nogle forskere foreslår. Eller ungdom omtales som en tid, defineret af en bestemt livssituation – mellem voksenliv og børneliv. I så fald handler ungdom mere om en bestemt livssituation, en periode, hvor det gælder om at finde en partner, få en uddannelse, flytte i egen bolig, være på vej til at blive selvforsørgende, få et arbejde. Endelig kan ungdom forstås som et segment i befolkningen, der er særligt sensibel ift. og præget af samfundets udvikling, a la krigsgenerationen eller 68-generationen.
Men måske kan tavsheden om ungdom og smag også være et tegn på, at vi har tabt en generation på gulvet, nemlig alle de, der ikke lærte madtilberedningens kunst som i husgernings- og husholdningsskolernes tid. I så fald kan man måske tale om, at de børn, der nu i stor stil udsættes for smagsundervisning, lærer om begrebet New Nordic, får kogebøger i hånden og går på madskoler - bliver den kommende smagsgeneration.
Havrefras og spaghetti
Uanset om man anvender et alders- et livsløbs- eller et generationsperspektiv, er det ikke nemt at få hold på, hvad ungdom betyder. Udover at det er en periode mellem barn og voksen. En periode hvor man er på vej fra den ene til den anden kategori. På vej til at blive forbruger – på vej til at skulle tage ansvar for egen sundhed, på vej til at tage del i den politiske samfundsdebat – og få sin egen smag.
Hvad mon denne tilstand af værende på vej betyder, når vi taler om ungdom og smag? Betyder det man endelig kan bestemme selv om der skal stå havrefras på bordet hver morgen, om madpakken må være en muslibar og aftensmaden må spises foran fjernsynet og mest bestå af spaghetti og ketchup og revet ost? Eller at man har færre penge, når far og mor ikke betaler aftensmaden - og derfor må ty til de billige retter? Vi vil gerne høre fra jer derude, om I mener smagssansen har en særlig ungdomsudgave. Kommentarer, holdninger og erindringer er velkomne.
Omtalt i artiklen
Susanne Højlund er lektor i antropologi ved Institut for Kultur og Samfund - Antropologi og Etnografi på Aarhus Universitet. Her arbejder hun med emnet smag i antropologisk madforskning.
I Smag for Livet undersøger og formidler hun bl.a., hvordan børn skaber og deler viden om smag, samt en række spørgsmål om smag og bæredygtighed.
Susanne Højlund er også hovedkraften og idekvinden bag det internationale symposium Creative Tastebuds, som fandt sted første gang på Aarhus Teater i september 2017. Creative Tastebuds gentages i maj 2021 på Maltfabrikken i Ebeltoft, denne gang med fokus på smag og bæredygtighed.
Kommentarer
Der er masser af smag i ungdommen
Det er mærkeligt, at der ikke rigtig er forsket i ungdomssmag.
I min ungdom i 80’erne havde vi kogebogen Ung mad fra Brugsen (og jeg laver faktisk stadig bulgursuppen fra side 8 af og til).
Da jeg var 14–15 år, var jeg vegetar, fordi jeg lige ville prøve hvordan det var at undvære kød.
Hej Susanne. Tak for en
Hej Susanne. Tak for en interessant klumme. Ungdomssmag må, som du skriver, først og fremmest afhænge af, hvordan man vælger at definere ungdom – er det en bestemt alder, en mental tilstand eller afgrænset af ydre omstændigheder som økonomi, boligforhold etc.?
I min ”første ungdom” fra 13-19 år interesserede smag og mad mig meget lidt. Der var så meget andet, der virkede vigtigt. – Venner, fritidsinteresser, at passe ind og finde sig selv og sin rolle i verden. Fordi vi i min familie sjældent alle sammen var hjemme på samme tid var aftensmaden ofte noget, der skulle varmes i mikroovnen. Vi talte sjældent om smag. Enten smagte noget ”godt” eller også smagte det bare ”fint nok”.
Alligevel var der præferencer. Den første måned efter jeg flyttede hjemmefra levede jeg af guldkorn og krydderboller. – Af alle de ting som jeg aldrig havde fået lov at spise hjemme. Med tiden vendte jeg så, både af smags- og af sundhedsårsager, tilbage til min mors hjemmebagte gulerods- og kernefyldte boller. Men jeg kan huske frihedsfølelsen. At kunne købe og spise præcis, hvad jeg ville.
I 20erne blev mad og smag mere og mere interessant. Godt nok begrænset af SU’en, men i stigende grad som et vigtigt emne og et samlingspunkt. Noget at mødes om. Madverdenen blev lige så stille større og større, påvirket af bøger, blade samt venner, kærester og svigerfamilier med andre traditioner, andre smagsløg og andre værdier.
Hvis jeg var blevet introduceret til flere forskellige typer mad som barn eller ung, havde lært at smage efter og at smage forskel, havde fået udfordret mine smagsløg noget mere og – ikke mindst - hvis jeg havde haft et vokabular til at sætte ord på smag, havde den fantastisk store verden af mad og smag nok åbnet sig for mig tidligere. Det håber jeg den gør for den nye generation.
ungdomssmag
Tusind tak for en fin beskrivelse. Ja, er det ikke interessant så forskelligt vi opfatter smag - i forskellige aldre, livsperioder og sammenhænge? Og som du skriver, selvom vi ikke taler om det, er der skam præferencer alligevel. Også en god pointe du har om, at hvis vi nu havde et sprog for det fra barnsben, var det måske lettere at forholde sig til - især når man flytter hjemmefra og skal til at forme sin egen smag.
Tilføj kommentar