Køkkenchefen på restaurant Kiin Kiin, Dak Wichangoen, er opvokset dels i Jylland og dels i Thailand. Som seksårig lavede hun sin første papayasalat som en slags leg med smag med et bevidst mål om, hvor man vil hen.
Dak Wichangoen har egentlig ikke valgt at blive kok. Kokkefaget har valgt hende, siger hun. For Dak Wichangoen handler mad om oplevelser og om at frembringe minder.
I denne video fortæller hun om smag som pejlemærke, om minder og om sin magiske ingrediens, chili.
Om smagsfilmene i denne serie:
De seks film i denne serie er lavet i 2017 og 2018 af forsknings- og formidlingscentret Smag for Livet. Formålet er at give en introduktion til madprofessionelles brug af sanserne i deres håndværk, og dermed inspirere til at anerkende sanserne som vigtige redskaber i det professionelle liv.
Filmene vil kunne bruges til undervisning på de tekniske skoler og i folkeskolens mellemtrin og udskoling, fx i madkundskab i forbindelse med færdigheds- og vidensmålene om smag og tilsmagning og/eller råvarekendskab.
Tilrettelæggelse: Mathias Skovmand-Larsen, Smag for Livet
Produktion: Simone Hedelund
Fotograf: Jonas Bang
Instruktør: Daniel Schefte
Klippere: Mikkel Stenild og Emil Vinther
En særlig tak til de medvirkende: Casper, Svend, Jens, Ane, Ian, Mads og Dak.
Omtalt i artiklen
I sin tid i Smag for Livet var Mathias Skovmand-Larsen researcher ved Nordic Food Lab og Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Han er nu adjunkt i madkundskab på UCC - et job, han også havde før sin tid i Smag for Livet.
Før det var han projektleder for Restaurant Relæ samt leder af importfirmaet Vinikultur.