Bliv klogere på de fem grundsmage (sød, salt, sur, bitter og umami) ved at læse denne korte artikel.
Til at eksperiementere med tilsmagning skal du bruge følgende:
- æblejuice (sødt/surt)
- appelsinjuice (sødt/surt)
- sukker (sødt)
- salt
- tomatjuice (umami)
- grapejuice (bittert)
- citroner (surt) (eller citronsaft)
Start med at tænke over, hvad en god juice er – hvordan smager den mon?
Fyld derefter et glas halvt op med æblejuice eller appelsinjuice eller lav et med hver.
Så handler det ellers bare om at eksperimentere dig frem til en drik, som du synes smager rigtig godt.
Når du har lavet din egen drik mangler du bare at give den et navn, som passer godt til smagen af den.
Er du lærer og kunne du godt tænke dig at lave denne aktivitet med dine elever, så klik dig ind på forløbet Tilsmagning fra vores samling af undervisningsmaterialer Fag med Smag.