Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Når formidling driver forskning. Foto: Kurt Thomsen
    Når formidling driver forskning. Foto: Kurt Thomsen

Du er her

Når formidling driver forskningen

Søger...

Nyhed Forskningsformidling er, når man først forsker, så formidler, vil de fleste mene. Men nogle gange kommer inspirationen til forskningen fra formidling.

Med universitetsloven af 2003 blev der stillet krav om, at forskerne ved siden af forskning og undervisning også skulle formidle deres forskning ved såkaldt videndeling eller forskningsbaseret formidling. De universitetsansatte modtog dette krav med meget blandede reaktioner. Men i den forløbne tid er det blevet mere sjældent at møde forskere, som påstår, at formidling kun er spild af tid og skadeligt for karrieren.

Jeg har selv opfattet formidling som en naturlig del af mit arbejde som forsker også lang tid før, der blev stillet krav om det. Og jeg har altid synes, at det ud over at være en vigtig samfundsforpligtelse var meningsfuldt, gav mig glæde og i høj grad var med til at perspektivere min forskning.

Snarere end at tage tid og energi fra det egentlige forskningsarbejde, har formidlingsopgaverne været med til at give energi og inspiration til at dyrke nye fagområder op.

Inspiration fra formidling

Jeg har i de senere år gentagne gange bemærket, at mit engagement i alskens formidlingsaktiviteter flere gange har ført mig til at tage nye forskningsspørgsmål og endda nye forskningsområder op.

Mekanismen er velkendt fra undervisningen, hvor det ofte viser sig, at undervisning på elementære førsteårskurser på universitetet nogle gange sætter én i forbindelse med fagets grundlæggende principper på en måde, som man ikke normalt får gennem avanceret forskning. Det kan være et “dumt” spørgsmål fra en studerende eller en udfordring med at lave en eksamensopgave.

Når formidlingen kommer først

Det blev klart for mig for nogle år siden, at den almindelige interesse for mad, smag og sundhed var en ideel ramme til at formidle vores forskning inden for fysik og kemi.

Min interesse for videnskaben bag maden og smagen fik mig til at tage nye fagområder op, som alle startede med formidling og syntese af andres viden, men efterhånden udviklede sig til originale forskningsprojekter, som førte til resultater, der kunne publiceres i videnskabelige tidsskrifter, men også i populærvidenskabelige magasiner som fx Aktuel Naturvidenskab. Det gælder fx makroalger som føde, umami-smagen og styrken af chilier. Arbejdet med chilier startede faktisk som et studenter- og gymnasieprojekt inspireret af vores interesse for smag.

Smag som drivkraft for nyt forskningsområde

Smag for Livet blev i 2014 igangsat som et stort nationalt forsknings- og formidlingscenter, der som hovedopgave netop har formidling af viden om smag til børn og unge.

Formidlingsarbejdet med smag har ført os til at definere et muligt nyt videnskabsområde, gastrofysik, og vi udfører nu formidlingsdrevet forskning inden for Smag for Livet. Vi har faktisk publiceret resultater af arbejde med visualisering af fødevarer i Aktuel Naturvidenskab før det kommer til at optræde i et videnskabeligt tidsskrift. Det er interessant at bemærke, at populariseringen af dette arbejde har ført til mange interessetilkendegivelser fra virksomheder.

Et andet eksempel er arbejdet med at forstå den fysiske kemi bag det at lave sprøde grøntsager,  som er stimuleret af samarbejde med kokke inden for Smag for Livet. Projektet har været brugt som gymnasieprojekt, og snart vil det optræde i en populærvidenskabelig bog, før det når de sædvanlige videnskabelige publikationskanaler.

Mange forskere er måske opdraget til at tro, at det populært sagt er “forbudt” at formidle originale resultater, før man publicerer dem i videnskabelige tidsskrifter. Men det behøver altså ikke være diskvalificerende – selvom det selvfølgelig er en strategi, der skal vælges med omhu.

--  

Note: Denne artikel er en let redigeret udgave af artiklen "Når formidling driver forskningen" publicerert i Aktuel Naturvidenskab Nr. 1, 2017.

Omtalt i artiklen

Centerleder, professor, dr. scient

Ole G. Mouritsen er centerleder i Smag for Livet.

Ole G. Mouritsen er professor emeritus i gastrofysik og kulinarisk fødevareinnovation ved Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet. 

Han er desuden præsident for Det Danske Gastronomiske Akademi.

Tidligere var Ole G. Mouritsen i en årrække leder af MEMPHYS – Center for Biomembranfysik ved Syddansk Universitet (SDU).

Han er ekspert i biofysik og gastrofysik og har særligt fokus på formidling af naturvidenskaberne til den brede befolkning bl.a. gennem viden om mad og smag. Foruden sine mange forskningspublikationer har han udgivet en række populærvidenskabelige bøger om bl.a. umami, mundfølelse, blæksprutter, tang, grøntsager og rogn.

Ole G. Mouritsen er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).