Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • De fleste af os kan godt spise dessert, selv om vi er propmætte. Foto: Pixabay
    De fleste af os kan godt spise dessert, selv om vi er propmætte. Foto: Pixabay

Du er her

Lækkersult: Den frydefulde smag af lykke

Søger...

En god forklaring Ethvert barn - og enhver voksen - ved, hvordan det føles at være lækkersulten. Sød smag, cremede teksturer og komplekse dufte kan gøre os lykkelige. Som det fremgår af dette uddrag af bogen "Sådan smager børn", kan tænderne løbe i vand blot ved tanken om det, vi synes smager allerdejligst.

At være sulten og at være lækkersulten er ikke det samme. Lækkersult er, når vi føler trang til at spise noget blot for nydelsens skyld. Is og pizza for eksempel. Almindeligt sultne er vi, når kroppen mangler næring og derfor tilskynder os til at spise.

Da is og pizza i et forskningsforsøg blev stillet frem foran en flok studerende, der lige havde spist en stor frokost, fik de alligevel lyst til at spise isen og pizzaen. De gjorde det faktisk også, selvom de var mætte.[17] Det er lækkersult. Børn kan altid spise is, selvom de er mætte. Det gælder, som forsøget viste, også unge. Og det gælder i vores erfaring også voksne, i hvert fald os selv.

Men hvorfor nu det? Hvis smagen er skabt til at sikre, at vi får det at spise, vi har brug for, hvorfor driver den os så til at spise mere og andet end det?

Sød smag tænder for lykkefølelsen

Forklaringen, eller i hvert fald noget af den, kan findes i fysiologien, altså den måde, vores krop og hjerne virker på. Sød smag er nemlig direkte fysiologisk koblet til oplevelsen af nydelse.[6] I det øjeblik fredagsslikket smelter på børnenes tunge, sender smagssansen signal til de dele af hjernen, der giver lykkefølelse.

Hjernen sender derpå signal videre til ansigtet om at lyse op i et smil som tegn til forældrene om, at børn bliver lykkelige, når de får slik. Det er samme mekanisme, som da Oliver fik den første dråbe modermælk på tungen og for altid blev hooked på sødt.

Denne lækkersult efter sødt er stærk hos børn, og børn sætter generelt mere pris på sødt end voksne gør. Sådan er vi født, og sådan har vi alle dage været. Sukkersødt slik er som regel det første, børn har lyst til at købe, når de for første gang får egne penge. Sådan var det også i det 19. århundrede, hvor slik kunne købes på apotekerne i form af sukkersødede piller – bare uden medicin.[20]

Når børn vælger deres foretrukne sødme af sukkervand, er det næsten dobbelt så sødt som Coca Cola. Voksne foretrækker det ’blot’ Coca Cola-sødt.[20]

Vi kan også blive lækkersultne, når vi er helt mætte

Lækkersult og vores stræben efter at opnå nydelse har ikke altid noget at gøre med det søde. Vi kan sagtens opleve nydelse og føle trang til mad, der ikke er sødt, eller som i hvert fald også smager af meget mere og andet end sukker. 

Fælles for det, vi føler trang til og lækkersult for, er, at det er noget, vi kender, og noget, vi virkelig godt kan lide. Det er ofte også let spiseligt og særligt velsmagende for de fleste.[17]

Vi bliver lækkersultne efter noget, fordi vi ved, at det smager godt, og vi kan huske, at vi nød det, sidst vi smagte det. Ligesom Oliver, hver gang han går forbi bagerens vindue og ser en jordbærkage. Han er ikke nødvendigvis sulten, men han elsker jordbærkage. Han kan huske, og hans krop kan mærke, at den var for lækker, sidst han fik sådan en. Så nu får han lyst til jordbærkage, selvom han lige har fået morgenmad.

Lækkersult kan ramme, selv mens man spiser.[17] Det ved Emma kun alt for godt. Når hun sidder der fredag aften med sine kedeligkogte gulerødder, som far siger, hun skal spise, er det eneste, hun kan tænke på, og det eneste, hun har lyst til, fredagsslik. Også når hun ikke kan hverken se eller lugte slikket.

Netop fredagsslik er et godt eksempel på, at vi ofte bedst kan lide noget, der er begrænsning på. Det er en særlig fornøjelse og forkælelse, som mor og far kun giver én gang om ugen – måske også til sig selv. Og fornøjelser og forkælelser må man kun få i afmålte mængder, har vi lært. Det bliver kun værre – eller bedre, ville Emma måske mene – når man er træt eller trist. Begge dele øger vores lækkersult, særligt for det søde.

Chokolade er sansernes fryd - ikke kun sukker, fedt og stimulanser

Chokolade tager førstepladsen blandt det, som mennesker i vestlige kulturer nævner som målet for deres lækkersult.[17] Dessert, slik og is ligger også højt på listen, ligesom pasta, brød og kartofler. Men tilbage til chokoladen.

At netop chokolade ligger øverst på listen, har gjort forskere interesserede i, om lækkersult er en slags afhængighed. For chokolade er fuldt af sukker, fedt og kalorier såvel som aktive stoffer – f.eks. koffein – som kan påvirke vores humør.

Forskningen er ikke entydig, men den interessante konklusion er, at det snarere er den sanselige fornøjelse ved chokoladen end alle indholdsstofferne, der giver os nydelse og dermed trang til chokolade. Chokoladens sødme, cremethed og komplekse dufte stimulerer vores sanser, forkæler os med en særligt god smagsoplevelse og gør os glade i låget.

Lækkersult er også kendetegnet ved, at vi har svært ved at få nok. Vi kan altid spise lidt mere af det, vi føler lækkersult ved. Det kan Oliver også: ”Moar, må jeg ik’ nok få et stykke jordbærkage til?”

 

Kilder fra dette uddrag:

6. Shepherd, G.M. Neurogastronomy: How the brain creates flavor and why it matters. 2012, New York: Columbia University Press.

17. Prescott, J. Taste matters : why we like the foods we do. 2012, London: Reaktion Books.

20. Mennella, J.A. og N.K. Bobowski. The sweetness and bitterness of childhood: Insights from basic research on taste preferences. Physiol Behav, 2015. 152(Pt B): 502-7.

Omtalt i artiklen

Projektkoordinator

Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab.

Han er projektkoordinator i GastroLabCollege. I Smag for Livet var han centrets projektkoordinator og en del af ledelsen. Hans rolle var at koordinere, facilitere og formidle Smag for Livets projekter, tværfaglige arbejde og nye samarbejder med eksterne partnere.

Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Eva Rymann har han udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).

Journalist, kommunikationsansvarlig

Eva Rymann er kommunikationsansvarlig i Smag for Livet, herunder Smag for Livets  online- og forlagsvirksomhed.

Hun er uddannet journalist og arbejder med forskningsformidling i Smag for Livet og Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Tidligere har hun i en årrække arbejdet med udvikling af nyhedsjournalistik og redaktionel ledelse som redaktionschef på TV 2 Nyhederne.

Eva Rymann er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Mikael Schneider har hun udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).