Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • De sødede brune bønner kan bl.a. bruges i en salat - eller som her til en is. Foto: Kairun Jiang.
    De sødede brune bønner kan bl.a. bruges i en salat - eller som her til en is. Foto: Kairun Jiang.

Du er her

Is lavet på søde bønner

Søger...

Opskrift Denne opskrift er lavet af Kairun Jiang, som har været praktikant hos Smag for Livets team på Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. Hun har bl.a. arbejdet med søde bønner, som er typiske i Kina.

Denne is er lavet med søde bønner, som er udblødte brune ølands- eller kidneybønner kogt i en sukkerlage. Find opskriften på søde bønner her.

 

Ingredienser:

  • 200 g søde bønner (kidneybønner eller Ølands brune bønner)
  • 100 g væske fra de søde bønner
  • 100 g piskefløde
  • 30 g sukker

 

Fremgangsmåde:

Kom 200 g søde bønner og 1 dl sød bønnevæske og 100 g mælk i en foodprocessor og blend til du får en så glat og cremet masse som muligt. Du kan si massen, hvis du vil have den ekstra glat uden synlige partikler fra bønnernes skaller.

Pisk 100 g piskefløde med 30 g sukker indtil sukkeret er opløst. Fløden skal være let pisket.

Vend bønnemassen med fløden.

Når du har samlet massen, kommes den i en ismaskine, som kører til isen er kold og har den rette konsistens.

Isen er bedst samme dag. Fryses den ned, skal isen tø i 10-15 minutter inden servering.

Hvis du har adgang til en paco jet, fryses fløde-bønnemassen direkte i en passende skål og køres lige inden servering.

Omtalt i artiklen

Cand. Scient i Gastronomi & Sundhed

Bat-El Menadeva Karpantschof arbejder som videnskabelig assistent ved Design og Forbrugeradfærd under Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet. I Smag for Livet er hun en del af det team, der udvikler undervisningsmateriale om smag og sensorik til kokke- og ernæringsassistentuddannelsen. 

Derudover var Bat-El koordinator på MasseEksperimentet 2015, hvor op mod 30.000 danske børn og unge fra 1350 klasser fik sendt duft- og smagskit ud som del af et nationalt eksperiment om børns præferencer.