Gå til hovedindhold

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

  • Cecilie Bunk er nu en del af det danske kokkelandshold. Foto: Cecilie Bunk
    Cecilie Bunk er nu en del af det danske kokkelandshold. Foto: Cecilie Bunk

Du er her

Smagsambassadør Cecilie Bunk udtaget til kokkelandsholdet

Søger...

Nyhed Smagsambassadør Cecilie Bunk er på holdet, når kokkelandsholdet skal dyste bl.a. til VM i 2022.

Kok og smagsambassadør Cecilie Bunk Pedersen er blevet udtaget til det danske kokkelandshold.

Kokkelandsholdet har siden 2004 været den største talentudvikler inden for dansk gastronomi. Tidligere medlemmer af Kokkelandsholdet er i dag topfigurer i den danske restaurantverden, hvor f.eks. Rasmus Munk, Kenneth Toft-Hansen, Rasmus Kofoed, Jeppe Foldager, Ronny Emborg m.fl. nyder stor anerkendelse i ind- og udland.

Kokkelandsholdet består af nogle af landets dygtigste og mest passionerede kokke, som alle bruger en stor del af deres fritid og energi på at sikre holdet gode placeringer ved anerkendte internationale konkurrencer. Målet er at holde dansk gastronomi på topplan og demonstrere for omverdenen, hvad danske kokke formår. Næste gang er VM i 2022, hvor landsholdet går efter metal.

Cecilie Bunk Pedersen er udlært fra Ruths Hotel i Gl. Skagen og TechCollege i Aalborg. Under sin uddannelse har hun bl.a. medvirket til at udbrede viden om smag og madhåndværk i Smag for Livets smagskaravane.

Omtalt i artiklen

Kokkeelev, smagsambassadør

Cecilie Bunk Pedersen er kokkeelev fra Techcollege i Aalborg og Ruths Hotel i Gammel Skagen. Hun er udnævnt til smagsambassadør for sin dygtighed som kokkeelev, både når hun skal præstere i konkurrencekøkkenet, og når hun skal formidle smag i undervisningen.