Morgenmad og smagspræferencer

Biologi

Udskoling

Forfattere: Kristine Böhm Nielsen | Redaktør: Thomas Brahe

Vertikale faneblade

Aktivitet

Denne indledende øvelse har til formål at vække elevernes nysgerrighed omkring emnet morgenmad. I aktiviteten tages udgangspunkt i elevernes personlige erfaringer med og forforståelser i forhold til morgenmad. Eleverne skal beskrive, hvad de får til morgenmad, og de skal finde ud af, hvilken grundsmag og konsistens de foretrækker om morgenen. Målet med aktiviteten er at vække elevernes nysgerrighed og gøre dem klar på en mere teoretisk introduktion til kulhydrater, blodsukker og glykæmisk indeks.

Aktivitet

Bed eleverne om enkeltvis at skrive en morgenmadsliste over, hvad de har spist og drukket til morgenmad i dag. Se kopiark 1. Hvis eleverne har sprunget morgenmaden over, skriver de, hvad de spiste til deres forrige morgenmåltid.

Herefter går eleverne sammen to og to og skal diskutere, hvilke grundsmage der er repræsenteret i morgenmåltiderne. Lad eleverne læse fakta om de fem grundsmage på kopiark 2a, og brug også smagskompasset på kopiark 2b. Smagskompasset kan støtte eleverne i deres analyser og forståelse af, hvilke grundsmage der måtte have indgået i det pågældende måltid. Gennem kendskabet til grundsmagene bliver eleverne senere i forløbet opmærksomme på sammenhængen mellem grundsmag og sundhed.

Nu skal I vurdere, hvilke grundsmage der er repræsenteret i jeres morgenmåltid. Kan I huske de fem grundsmage? - hvilke er der? Prøv at se smagskompasset på kopiark 2b. Hvilken grundsmag er mest/mindst dominerende i jeres morgenmadslister?

Bed også eleverne diskutere og bestemme, hvilken tekstur og struktur deres morgenmad har. Tekstur og struktur handler om den konkrete følelse, som maden giver i munden (den såkaldte mundfølelse) – og denne udgør også et væsentligt led i ”den gode morgenmadsoplevelse”. Der trækkes dermed også her på elevernes sanselige erfaringer og oplevelser som æstetisk element. Brug teksturkortene her.

Ok, nu har vi snakket om grundsmag, men I skal også vurdere morgenmadens tekstur. Er der nogle der ved, hvad det er? Det handler om, hvordan maden føles i munden eller om dens konsistens. Vi kan tage et eksempel. Hvordan er teksturen af et æble? (Eks. sprødt, melet, knasende, saftligt)

Nu skal I prøve at bestemme teksturen af jeres morgenmad. Prøv at bruge tillægsord.

I plenum drøftes elevernes fund/beskrivelser, og du må som lærer hjælpe med at se, om der er nogle generelle ting, som kan diskuteres.

Hvad kom I frem til? Hvilke grundsmage og teksturer var mest dominerende? Skriv evt. op på tavlen. Hvilken smag foretrækker I selv om morgenen? Hvilken tekstur, synes I, er mest behagelig om morgenen? Var der noget, der overraskede jer? Hvilke smage og teksturer oplever I ikke så tit i morgenmad? Hvis ja, hvorfor tror I, at det er sådan?

Forberedelse

I denne øvelse er det en fordel, hvis eleverne kender til grundsmagene: sødt, salt, bittert, surt og umami samt madens konsistens (også kaldet tekstur - det er det, som giver os den specifikke mundfølelse, når "maden møder munden").
Du må som lærer afveje, om der evt. er et tabu omkring morgenmad i klassen, eksempelvis, at eleverne har morgenmadsvaner, som de ikke er stolte af og ikke vil dele i plenum. Det kan være, at nogle elever springer morgenmaden over, nøjes med en ½ l. cola eller spiser efter en særlig diæt med henblik på vægttab. I så fald kan øvelsen gennemføres anonymt. Eleverne skriver i så fald ikke navn på deres lister, som de udfylder i kopiark 1. Dette sikrer, at der ikke bliver mulighed for at pege fingre ad hinandens morgenmåltider. Elevernes morgenmadslister samles ind og blandes i en pose eller lignende og deles ud, så hvert makkerpar får to anonyme morgenmadslister.
Udprint kopiark 1: "Morgenmadsanalyse" – én til hver elev
Udprint kopiark 2a: "De fem grundsmage - kort fakta" – én til hver elev
Udprint kopiark 2b: "De fem grundsmage - smagskompasset" - én til hver elev
Udprint "Teksturkort" – gerne én til hver elev (bemærk: på pdf'en er anvist, at der med fordel kan printes i A3 i kraftig papir kvalitet med henblik på at klippe de enkelte kort ud, men til det specifikke formål i denne aktivitet vil der godt kunne bruges en almindelig A4-udskrift - uden udklipning).

Læringsmål

Denne indledende øvelse har til formål at vække elevernes forforståelse omkring emnet: morgenmad. I aktiviteten tages udgangspunkt i elevernes personlige erfaringer med morgenmad. Eleverne skal beskrive, hvad de får til morgenmad, og de skal finde ud af. hvilken grundsmag og konsistens som de foretrækker om morgenen. Målet med aktiviteten er at vække elevernes nysgerrighed og gøre dem klar på en mere teoretisk introduktion til kulhydrater, blodsukker og glykæmisk indeks.

Fra Fælles Mål for faget Biologi sigtes mod følgende sæt af færdigheds- og vidensmål fra kompetenceområdet Perspektivering:

Krop og sundhed (Fase 1)

Eleven kan forklare sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår hos sig selv og mennesker i andre verdensdele
Eleven har viden om sammenhænge mellem sundhed, livsstil og levevilkår

Uddybende

Hvad siger forskningen om det gode morgenmåltid?

Et nyt publiceret sundhedsvidenskabeligt reviewstudie (dvs. at studie, som skaber et overblik over undersøgelser på det givne fagområde) fra Oxford University i USA udført af psykologen og perceptionsforskeren Charles Spence[1] viser, at morgenmadsmåltidet har markant betydning. Gennemgangen af litteraturen viser, at det, vi spiser og drikker til morgenmåltidet, har betydning for ikke bare vores fysiske, mentale og sociale velbefindende i løbet af dagen, men også for vores kognitive funktion og formåen. Det skal med det samme siges, at forskningen på området er meget kompleks, og der er mange faktorer på spil, når der snakkes om ”det gode morgenmåltid”. Men af eksempler på effekten af morgenmadsvaner fremhæver Spence’s studie bl.a. en undersøgelse, som viser, at der er 27% forøgelse af risikoen for iskæmisk hjertesygdom blandt personer, som helt springer morgenmåltidet over. Andre studier viser samtidig, at der er øget risiko for åreforkalkning ved konsekvent indtagelse af for fedtholdige morgenmadsprodukter. Kaffe har heller ikke i sig selv den effekt på vores årvågenhed og mentale tilstedeværelse, som vi måske tror, at den har. Til gengæld ser det ud til, at indtagelsen af bestemte mængder koffeinholdige produkter kan være med til at nedsætte selvmordsraten – det kan simpelthen virke anti-depressivt, hvilket kan være særligt gavnligt om morgenen, når vi skal i gang med dagen. Og så kan manglen på et substantielt og velafbalanceret måltid (forstået som fødevarer, som indeholder energi, der efter indtagelse leveres ”langsomt” til kroppen i løbet af formiddagen) føre til markant fald i kognitive funktioner.

Ovenstående er blot eksempler på, hvad en række aktuelle undersøgelser fortæller os om effekten af morgenmad. Det afgørende lige nu og her er sådan set blot at forstå, at morgenmaden er et vigtigt måltid at starte dagen på. Så er det så op til eleverne at foretage målinger og mærke efter, om ”der er noget om snakken”, og hvordan de biologiske sammenhænge ser ud – ikke mindst i forhold til, hvordan maden smager og hhv. virker på vores velbefindende.

Smagspræferencer om morgenen

Vores sansning af grundsmagene i maden varierer igennem dagen. Forskningsresultater viser, at vores sansning af grundsmagen sød er allermest følsom om morgenen, hvilket vil sige, at mennesket biologisk har en naturlig trang til søde og bløde morgenmadsprodukter uden for meget struktur - i form af hvidt brød, sødede cerealier såsom cornflakes, frugtyoghurt, nutella, honning, syltetøj, juice m.m.

Sødme i maden er med til at stille vores sultfølelse, men sødme i maden signalerer også hurtigt omsættelige kulhydrater i form af fx sukker og hvidt mel. I et evolutionsperspektiv stammer denne søde trang tilbage fra ”tidernes morgen”, hvor der ikke fandtes forarbejdede fødevarer og derfor heller ikke nogen risiko for, at vi skulle spise for mange tomme kalorier. Resultatet er, at vi nemt kommer til at spise alt for meget sukker om morgenen, og det kan være et problem rent ernæringsmæssigt.

Set ud fra et bredt sundhedsperspektiv er gode smagsoplevelser en vigtig faktor for at opnå et sundt og godt liv. At starte dagen med en god smagsoplevelse giver os lyst til overhovedet at spise morgenmad og gør os i godt humør, som også er afgørende for vores krops og hjernes velfindende. Derfor er det ikke nødvendigvis usundt eller forkert at spise morgenmad med et højt sukkerindhold. Det er dog vigtigt at være bevidst om balancen mellem den gode smagsoplevelse og det ernæringsmæssigt korrekt sammensatte måltid, og netop denne diskussion er omdrejningspunktet i undervisningsforløbet.

[1] Charles Spence (2017) ”Breakfast – the most important meal of the day?” International journal of Gastronomy and Food Science 8, 1- 6

Du er her

Morgenmad og smagspræferencer

Kopiark og PDF

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Uddybende

Hvad siger forskningen om det gode morgenmåltid?

Smagspræferencer om morgenen

Fag med Smag

Du er her

Morgenmad og smagspræferencer

Kopiark og PDF

Indhold med samme tema

Vertikale faneblade

Aktivitet

Forberedelse

Læringsmål

Uddybende

Hvad siger forskningen om det gode morgenmåltid?

Smagspræferencer om morgenen