Denne indledende øvelse har til formål at vække elevernes nysgerrighed omkring emnet morgenmad. I aktiviteten tages udgangspunkt i elevernes personlige erfaringer med og forforståelser i forhold til morgenmad. Eleverne skal beskrive, hvad de får til morgenmad, og de skal finde ud af, hvilken grundsmag og konsistens de foretrækker om morgenen. Målet med aktiviteten er at vække elevernes nysgerrighed og gøre dem klar på en mere teoretisk introduktion til kulhydrater, blodsukker og glykæmisk indeks.