Gå til hovedindhold
Luk den udskriftsvenlige visning

Vil du have nyt om smag inden for forskning, håndværk og undervisning? Tilmeld dig Smag for Livets nyhedsbrev her.

Du er her

GastroLabCollege tema 2 - Hvor klimavenligt er det?

Søger...

Undervisningsmateriale Med materialesamlingen her kan du præsentere viden om madens klimabelastning og bringe værktøjer og handlemuligheder i spil, så eleverne kan lære at undersøge og handle på denne viden.

I GastroLabCollege udvikler gastrofysikere, didaktikere og faglærere fra fødevarefaglige erhvervsuddannelser undervisningsmaterialer til klimaundervisning i køkkenet. Alle materialerne er gratis og kan frit downloades.

Her finder du Materialesamling for tema 2 - Hvor klimavenligt er det?

Denne materialesamling indeholder en række aktiviteter, som præsenterer viden om madens og de enkelte råvarers klimabelastning.

Aktiviteterne bringer værktøjer og handlemuligheder i spil, så eleverne kan lære at undersøge og handle på denne viden. Materialet afklarer, hvad kokke, ernæringsassistenter og andre, der laver mad, skal forholde sig til, hvis de gerne vil begrænse deres klimabelastning.

Eleverne tilbydes simple tommelfingerregler såvel som konkrete råd til valg af råvarer, og de lærer at bruge klimadatabaser og andre værktøjer til klimaberegninger. Gennem både teoretiske undersøgelser og eksperimenter i køkkenet får eleverne mulighed for at undersøge og afprøve, hvordan man helt konkret begrænser køkkenets klimabelastning.

Endeligt er der fokus på, hvordan du som underviser planlægger og gennemfører elevinddragende, undersøgelsesbaseret undervisning i køkkenet.

Materialer og linksamling

Download Materialesamling for tema 2 - Hvor klimavenligt er det? Til materialesamlingen hører en række materialer og links til mere viden og inspiration, som du også kan finde nedenfor.

Baggrundsviden

Om det didaktiske fokus

Om det faglige indhold

Aktivitet 1. Klimatrappen

Aktivitet 3. Sorteringsspillet

Aktivitet 5. Klimafrikadeller

Omtalt i artiklen

Faglærer, kok

Simon N. Sørensen er uddannet kok og faglærer på gastronomuddannelsen ved TECHCOLLEGE i Aalborg.

Han er medlem af Smag for Livets centerledelse og koordinator i GastroLabCollege.

Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024) og deltager også i arbejdet med at revidere Gastronom - Lærebog for kok, smørrebrød og catering.

 

Lektor, ph.d.

Morten Christensen er gastrofysiker, ph.d. i molekylær biofysik fra SDU og lektor i naturfag på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Morten Christensen bruger køkkenet som et såkaldt GastroLab, som er en kombination af et køkken og et laboratorium. Han er koordinator i GastroLabCollege og forfatter til en række undervisningsmaterialer om smag og gastrofysik.

Han var brobygger i Smag for Livet, hvor han både bedrev forskning, udvikling af undervisningsmaterialer, brobygning og formidling. Han arbejder med gastrofysik og  har særligt fokus på formidling af smag og gastronomiens fysik og kemi til studerende på university colleges og elever på gymnasier, erhvervsuddannelser og i grundskolen.

Morten Christensen er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024). Han har bl.a. udarbejdet de fleste af bogens illustrationer af gastrofysiske processer.

Journalist, kommunikationsansvarlig

Eva Rymann er kommunikationsansvarlig i Smag for Livet, herunder Smag for Livets  online- og forlagsvirksomhed.

Hun er uddannet journalist og arbejder med forskningsformidling i Smag for Livet og Center for Anvendt Skoleforskning ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole. Tidligere har hun i en årrække arbejdet med udvikling af nyhedsjournalistik og redaktionel ledelse som redaktionschef på TV 2 Nyhederne.

Eva Rymann er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Mikael Schneider har hun udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).

Projektkoordinator

Mikael Schneider er videnskabsjournalist, cand.scient. i humanbiologi og ph.d. i sundhedsvidenskab.

Han er projektkoordinator i GastroLabCollege. I Smag for Livet var han centrets projektkoordinator og en del af ledelsen. Hans rolle var at koordinere, facilitere og formidle Smag for Livets projekter, tværfaglige arbejde og nye samarbejder med eksterne partnere.

Han er en af seks faglige redaktører bag bogen Gastrofysik og smagshåndværk (Praxis, 2024).

Sammen med Eva Rymann har han udgivet bogen Sådan smager børn. Den videnskabelige forklaring på, hvad dit barn vælger at spise - og hvorfor (Gyldendal, 2018) og En festival af smag (Smag for Livet Forlag, 2021).